Ny håndbog samler den nyeste læremiddelforskning

14. maj 2018

Ny håndbog fra Georg Eckert Instituttet samler den nyeste læremiddelforskning. Thomas Illum Hansen fra Læremiddel.dk er bidragyder med et kapitel om brugen af læremidler.

The Palgrave Handbook og Textbook StudiesDen nye håndbog, The Palgrave Handbook of Textbook Studies, undersøger den nuværende status på læremiddelforskning og giver et systematisk overblik over det meget forskelligartede forskningsområde, heriblandt områdets hovedtendenser, teoretiske begreber og metodologiske tilgange.

Bogen indeholder spændende kapitler af både førende eksperter og nye forskere, som undersøger feltets teorier, metoder og emner med det formål at skabe debat og give nye perspektiver.

Med Georg Eckert Instituttets unikke tværfaglige fokus på international læremiddelforskning, udforskes disciplinens historie, produktionsprocesser og de sammenhænge, ​​der påvirker læremidler. Bogen undersøger også de begreber, læremiddelforskning indarbejder, hvordan lærebogen er blevet modtaget gennem tiden og fremtidens tendenser i forhold til læremidler.

Bogen har til formål at blive en central tværfaglig reference for læremiddelforskere, studerende og læremiddelpraktikere.

Thomas Illum Hansen har bidraget med et kapitel, der undersøger brugen af læremidler med fokus på læremidlet som en dynamisk kategori, der udvikler sig historisk og varierer i forhold til den sociokulturelle praksis, læremidlet er en del af.

Tilmeld nyhedsbrev
×
Få vores nyhedsbrev

Gør som andre læremiddel-interesserede og få nyheder, ny viden og ny forskning direkte i din indbakke.