Astrid Hestbech

Lektor, cand.comm.

Telefon: 72 48 20 51
Email: ash@pha.dk

Jeg er ansat som lektor i Center for pædagogik på professionshøjskolen Absalon. Jeg har været ansat i folke-, fri- og efterskole frem til 2009, hvor jeg blev ansat på professionshøjskolen.

Mit arbejde er i dag fokuseret på undervisning, forskning og udvikling inden for teknologi og pædagogisk arbejde, her deltager jeg især i projekter og undervisning inden for dagtilbud, skole, og social og specialområdet.

Jeg er særligt optaget af dannelsens vilkår i institutioner og skoler i en medialiseret tid, og hvordan de digitale ressourcer og læremidler i højere grad kan benyttes til læring og udviklingsfremmende aktiviteter.

Diskussionen om dannelse og manglen på samme er i dag ofte koblet sammen med både den generelle digitalisering og med medialiseringen af samfundet. Dette kan skyldes, at en del personers adfærd på de sociale medier ikke altid viser hensyntagen til andre, men også at vi i Danmark generelt bruger mange timer i selskab med digitale medier. Jeg beskæftiger mig med dannelsens betydning i den specifikke pædagogiske praksis i de forskellige institutioner og skoler, og hvordan forskellige digitale ressourcer og læremidler understøtter og/eller udfordrer dette.

Jeg arbejder med forskellige målgrupper. De teknologiske og didaktiske udfordringer og designløsninger har mange fælles komponenter, men giver også forskellige perspektiver på brugen af teknologi.

Tilmeld nyhedsbrev
×
Få vores nyhedsbrev

Gør som andre læremiddel-interesserede og få nyheder, ny viden og ny forskning direkte i din indbakke.