Telefon: 24 22 62 27
Email: crmj@ucl.dk
Digital konference: Læreren som robot eller reflekteret praktiker?
Temaet for dette års digitale konference for lærerstuderende og undervisere er ‘Læreren som robot eller som reflekteret praktiker’ og finder sted den 21. oktober kl. 12-14 online via Teams. Til hvert oplæg hører en didaktisk pakke som forberedelse, så både studerende og underviser får fuldt udbytte af oplæggene. Læs mere om konferencen her.
Lærerrollen er under pres fra mange sider.
Den enkelte lærer løser mange opgaver, der ikke knytter sig direkte til fagundervisningen, og der er ikke meget tid til forberedelse. Derfor kommer læremidler efter plug-and-play koncepter til at fylde mere og mere i manges hverdag, og man oplever måske, at det er svært at være den didaktisk reflekterede praktiker, man egentlig ønsker at være. Desuden har muligheden for at bruge kunstig intelligens i både klasserummene og i læremidlerne de sidste to år været helt i toppen af dagsordenen. Dén udvikling understreger om noget vigtigheden af, at vi forholder os klogt til den didaktisk reflekterede lærer som nødvendig modvægt til automatisering af undervisningen.
Vi tager de to temaer under behandling i dagens to oplæg. Hvert oplæg efterfølges af debat.
Praktisk information
Dato: den 21. oktober 2024.
Tidsrum: kl. 12.00-14.00.
Sted: Online via Teams
Program for dagen
12.00: Velkomst ved Stig Toke Gissel, leder af Læremiddel.dk
12.05: Lærerens læremiddel. Hvad er en lærervejledning og hvad kan du bruge den til?
Oplæg ved Lone Nielsen, lektor, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, og Dorthe Carlsen, lektor, ph.d., UC Syd
12.35: Diskussion med Stig Toke Gissel som moderator
12.55: Pause
13.10: Den reflekterede AI-praktiker. Hvad betyder kunstig intelligens for din didaktik?
Oplæg ved Roland Hachmann, lektor, UC Syd, og Peter Edlefsen Holmboe, lektor og associate professor, UC Syd
13.40: Diskussion med Stig Toke Gissel som moderator
14.00: Tak for nu
Didaktiske pakker til de forskellige oplæg
Til hvert oplæg har oplægsholderne udvalgt relevant forberedelse til de studerende:
Oplæg 1
Lærerens læremiddel. Hvad er en lærervejledning og hvad kan du bruge den til?
Af Lone Nielsen og Dorthe Carlsen
En lærervejledning er en tekst, der henvender sig direkte til læreren og handler om et didaktisk læremiddel. Her kan du se en video, der introducerer til hvad en lærervejledning er, hvad den kan bruges til og hvordan: Værktøj til vurdering af lærervejledninger | Læremiddel.dk (laeremiddel.dk)
Her finder du også en analysemodel, som du kan bruge, når du skal analysere lærervejledninger. Og hvorfor er det vigtigt?
Det er vigtigt at du kan analysere og vurdere en lærervejledning for at undersøge hvordan læremiddelproducenten opfatter dig som lærer: Hvad forventer læremiddelproducenten af dig? Hvilken lærerrolle sætter læremidlet dig i som lærer? Men det er også vigtigt at kunne se, om lærervejledningen kan hjælpe dig med at differentiere undervisningen eller om den kan støtte din fagdidaktiske udvikling.
Hvis du vil læse mere herom, kan du også dykke ned i disse to artikler, som du finder på læremiddel.dk’s tidsskrift Learning Tech:
- Gissel, S. T., Buch, M. Oksbjerg, M. Kjeldsen, K. & Lytje, M. (2022). Lærervejledningslandskabet i Danmark. Learning Tech – Tidsskrift for læremidler, didaktik og teknologi, (12), 41-74. DOI: 10.7146/lt.v7i12.132029
- Gissel, S. T. & Petterson, M. (2024). Værktøj til vurdering af lærervejledninger | Læremiddel.dk
- Gissel, S. T. (2024). Lærervejledningen: Design, brug og virkning
Af Roland Hachmann og Peter Edlefsen Holmboe Kunstig intelligens – og særligt chatbots som ChatGPT er blevet et punkt mange er nysgerrige på. Der er både med- og modstemmer, der argumenterer for henholdsvis potentialer og faldgruber ved, at give denne type teknologi adgang til skolen og klasserummet. I dette oplæg går vi tæt på undervisning og lærerens virke. Hvilke overvejelser bør man som professionel gøre sig af både, pædagogisk, etisk og didaktisk art, når kunstig intelligens bliver en del af forberedelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen og elevernes læring? Gøre kunstig intelligens os dygtigere og klogere eller dovnere og dummere? Roland Hachmann og peter Holmboe vil i deres oplæg trække på disse to tekster, som du med fordel kan orientere dig i inden: Desuden kan du, hvis du vil vide mere, orientere dig i disse to rapporter:Oplæg 2
Den reflekterede AI-praktiker. Hvad betyder kunstig intelligens for din didaktik?
Forberedelse til oplæg: