Er leder af Læremiddel.dk, og har gennem flere år arbejdet med og forsket i læremidler. Han er optaget af at finde begreber for de mange forskellige typer læremidler og metoder til at analysere og vurdere dem. Det interesserer ham meget at udvikle nye læremidler og at finde ud af, hvordan brugerne anvender læremidler, samt hvilken effekt brugen af læremidler har i forhold til læring.
Tiltrædelsesforelæsning: Undersøgelser af og med læremidler
Kom med til tiltrædelsesforelæsning fredag den 7. oktober 2022 kl. 14.00 i anledning af at leder af Læremiddel.dk, Stig Toke Gissel, tiltræder som docent ved Anvendt Forskning i Pædagogik og Samfund.
I anledning af at Stig Toke Gissel, leder af Læremiddel.dk, er tiltrådt som docent ved Anvendt Forskning i Pædagogik og Samfund, inviteres du med til tiltrædelsesforelæsning med overskriften “Undersøgelser af og med læremidler”.
Programmet byder på en velkomst ved forskningschef Thomas Illum Hansen kl. 14.00, og forelæsningen ved Stig Toke Gissel starter kl. 14.15.
Tiltrædelsesforelæsningens indhold
Studiet af læremidler kan udføres fra forskellige perspektiver og med en vifte af metoder. I oplægget præsenteres muligheder og udfordringer, når det didaktiske potentiale i samt brugen og virkningerne af læremidler skal undersøges videnskabeligt. Oplægget trækker på års erfaring med at undersøge læremidler med forskellige formål og på forskellige måder.
Praktisk information
Tid: Fredag den 7. oktober 2022 kl. 14.00-16.00
Sted: Auditorium AU.103, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M
Tilmeld dig tiltrædelsesforelæsningen her >>
Tilmeld dig senest den 1. oktober 2022.