Kodning og bearbejdning af kvalitative data

Som studerende skal du forholde dig til store mængder empirisk data, når du skal skrive skriftlige projekter. I denne artikel introduceres du til, hvordan du kan analysere og fortolke dine kvalitative data, som du har indsamlet via interviews og observationer mv.

Af Lisa Prætorius, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Formålet er, at du kan udarbejde en struktureret og transparent dataanalyse, hvor det bliver tydeligt for læseren, hvordan du har undersøgt dine data enten med den teoridrevne (deduktive) eller empiridrevne (induktive) analysemetode. Til at støtte din analyseproces vil du blive introduceret til analysemetoder og -strategier samt analyseskemaer med hjælpespørgsmål.

Artiklens teoridrevne og empiridrevne fremgangsmåder og analyseskemaer er målrettet professionsuddannelserne. Der er ikke formelle krav i studieordningerne til bestemte fremgangsmåder eller analyseskemaer, da datakodning kan struktureres på forskellig vis, fx i et databehandlingsprogram (fx Excel eller Word) eller markering af analysefundene i det empiriske materiale (fx feltnoter eller udskrifter).

Hvad er kodning og kategorisering?

Bearbejdning af kvalitative data tilrettelægges ud fra den teoridrevne (deduktive) eller empiridrevne (induktive) metode. Lig andre analyser “nedbrydes” empirien i mindre kategorier eller temaer.

Læs mere om kodning og kategorisering

I de enkelte kategorier ordnes koderne ud fra fælles karakteristiske træk eller egenskaber. Eksempelvis kan du kode empirien med:

”specifikke handlinger, begivenheder, aktiviteter, strategier, betydninger, normer, symboler, deltagelsesniveauer, relationer, betingelser, konsekvenser, situationer, men også såkaldt refleksive koder, der handler om forskerens rolle i processen” (Tanggaard & Brinkmann, 2015, s. 47-48).

Kodning skal i praksis forstås som en arbejdsproces, hvor man tildeler ‘mærkater’ (fx non-verbal kommunikation) til ‘klumper’ af tekst, som kan være større (flere sætninger) eller mindre (få ord eller en enkelt sætning). Du gennemlæser, observerer og highlight’er ord og sætninger, som kan tildeles denne ‘mærkat’, også selv om det fremtræder med lidt andre ord og handlinger. Eksempelvis ville nonverbal kommunikation kunne observeres i en tekst som et blink med øjet, blikket er hævet eller sænket, rødmen og kroppen er lænet frem eller tilbage. Giv hver ‘mærkat’ sin egen farvekode, så du kan samle informationerne i kategorier eller temaer. De empiriske data skal gennemarbejdes flere gange, da de empiriske data vil fremstå på nye måder, hver gang du genbesøger teksten og derved vil nye analysefund kunne afdækkes.

Lav et kodetræ

I kategoriseringen af dit empiriske materiale er et kodetræ nyttigt, da det skaber et overblik over dine overordnede og underordnede koder.

Et kodetræ giver både dig og læseren et visuelt overblik over dine kodningsvalg og illustrerer også dine ‘mærkaters’ kodningsfarve. Idet kodningen har betydning for analysens resultater, er det essentielt, at kodningsvalgene begrundes og kommunikeres til læseren (Kelstrup & Lynggaard, 2019, s. 168-169).

Kodetræ

Figur 1. Eksempel på kodetræ.

 

Teoridrevet kodning eller empiridrevet kodning?

Når du koder dit empiriske materiale, har det betydning, om du har indsamlet materialet ud fra den teoridrevne eller den empiridrevne metode.

Figur 2. Teoridrevet og empiridrevet kodning.

Læs mere om teori- og empiridrevet kodning

Som udgangspunkt koder du altid din empiri ud fra den tilgang, som du har indsamlet den efter. Nogle gange giver det mening at gøre først det ene og dernæst det andet for at afdække alle relevante data og derved ikke overse væsentlige temaer (Tanggaard & Brinkmann, 2015, s. 47-48). I din skriftlige fremstilling skal du metakommunikere i metodeafsnittet, hvilken af de to analysemetoder, du har kodet din empiri med. Dermed bliver det tydeligt for læseren, hvordan du har fremanalyseret dine analysefund og hvilken kodningsmetode, du har anvendt, hvilket bidrager til transparens.

De to analysemetoder til kodning kan illustreres simpelt. I Figur 3 illustrerer den venstre pil det teoridrevne (deduktive) analysegreb, som også kan forklares som en top-down tilgang, hvor den eksisterende faglige viden anvendes til at undersøge det empiriske datamateriale. Den højre pil illustrerer det empiridrevne (induktive) analysegreb, som kan forklares som en bottom-up tilgang, hvor fænomenerne i det empiriske datamateriale anvendes til at afdække mønstre og generelle sammenhænge.

(Se Figur 2 nederst på siden)

Videnskabsteorien bestemmer din dataindsamlingsmetode

Egholm (2015, s. 234-237) har udarbejdet en oversigt over de videnskabsteoretiske retninger med deres epistemologi, altså den “natur” som viden har og hvordan denne viden produceres. Nedenfor præsenteres fem gængse videnskabsteoriers analysemetoder til opnåelse af viden, som angiver, hvordan du kan indsamle og bearbejde dine empiriske data.

Videnskabsteori og metode

 

Hvorfor skal du bruge en analysestrategi og et analyseskema?

Formålet med at anvende en analysestrategi og et analyseskema er, at du kan gennemføre en struktureret analyse af teoridrevet (deduktiv) og empiridrevet (induktivt) kodet empiri, som er et afgørende og gennemgående element i alle større skriftlige opgaver.

Læs mere om analysestrategi og -skema

Ved hjælp af de udarbejdede analyseskemaer, Teoridrevet analyseskema med hjælpespørgsmål og Empiridrevet analyseskema med hjælpespørgsmål, kan du samle og analysere delelementerne fra kodningerne i mere overordnede kategorier, idealtyper, narrativer, diskurser eller fænomener for at se nye sammenhænge eller manglende sammenhænge og modsætningsforhold (Tanggaard & Brinkmann, 2015, s. 46). Analyseskemaerne indeholder analyseelementer, der bidrager til at strukturere og kvalificere databearbejdelsen. De kodede sætninger eller ord, som du har fundet frem til i empirien, kan indskrives og analyseres i analyseskemaet med fokus på problemstillinger og relevant teori. Endeligt skal du sammenfatte dine analyses resultater til en lille sammenhængende tekst, som kan anvendes direkte i dit skriftlige projekts analyseafsnit.
Du styrker din analyseproces ved at anvende de foreslåede analyseskemaer og hjælpespørgsmål, idet du bruger en metode til at analysere din empiri trin for trin.

Teoridrevet analysestrategi

Teoridreven kodning og analyse af kvalitative data foregår i flere faser. I den teoridrevne (deduktive) analyse undersøges data med en eller flere teorier med henblik på at bekræfte eller forkaste en teoretisk hypotese.

Brandi og Sprogøe (2019), se Figur 1, opdeler den teoridrevne (deduktive) analysestrategi i 6 faser:

  • Fase 1 og fase 2 vedrører det eksisterende teorifelt og den teori, som du ønsker at anvende til at undersøge undersøgelsesfeltet (fx kommunikation med unge). I denne fase bruger du tid på at få indblik i den eksisterende viden om fænomenet både teoretisk og empirisk. Med afsæt i denne viden om fænomenet, udvælger du de teorier og metoder, som du vil arbejde videre med i projektet. Udvælg teori der matcher din problemformulering, men også teoriens anerkendelse og anvendelighed skal indtænkes i din udvælgelse.
  • Fase 3 er en identifikation af de teoretiske kernebegreber og modeller, som du vil anvende i din dataanalyse. På baggrund af indholdet i den udvalgte teori opstiller du nu kategorier eller temaer, der kan bruge til at strukturere din datakodning ud fra. Anvender du fx tre grundbegreber fra Axel Honneths teori om anerkendelsessfærer (Honneth, 2003), skal du også indsamle dine empiriske data med udgangspunkt i disse kernebegreber. Dette vil eksempelvis afspejles i din interviewguide eller dit observationsfokus.
  • Fase 4 er datakodningen, som illustreres ved fire cirkler med farvede punkter. I denne proces bruger du aktivt dine identificerede kernebegreber til at farvekode din indsamlede empiri. Du tager et sæt “analysebriller” på, som repræsenterer en bestemt teori og dens kernebegreber, fx Honneths anerkendelsessfærer og “highlighter” det empiriske materiale ud fra denne kategori.
  • Fase 5 illustreres ved fire kategoriserede analysebokse. I analyseboksene er de sammenskrevne analyseresultater, der er en overordnet fortælling til hver af dine kategorier skabt på baggrund af tekststykkerne i din grundige kodning. Denne overordnede `fortælling´, dvs. analyseresultaterne, skal nu analyseres og fortolkes med den udvalgte teori og dens kernebegreber. Analyseresultaterne fra din kodning skal analyseres og fortolkes for at be- eller afkræfte, hvordan praksis afspejler teorien og hvad teorien kan fortælle om udvalgte dele af praksis. Dermed skaber du en dybere forståelse af problemformuleringen, som du kan konkludere på. I den teoridrevne analyse kobler du din valgte teori med analyseresultaterne fra datakodningen. Du skaber derved en vekselvirkning mellem fag og fænomen, hvor du viser din forståelse af analyseresultaterne.
  • Fase 6 illustreres ikke, men handler om, at du skal afrapportere dine analyseresultater og tydeliggøre dine analyser og fortolkninger i dit skriftlige projekt (Ibid., s. 58-63).

Stilladser din analyse- og fortolkningsproces i fase 5 og 6 ved at anvende Mini-model: Introducér – Citér – Kommentér [LINK]. Stilladser dit projekts analyseafsnit (Prætorius, 2022).

 

Teoridrevet analyse

Figur 3. Teoridrevet analyse – kerneelementer af Brandi & Sprogøe (2019, s. 63).

 

Empiridrevet analysestrategi

I den induktive (empiridrevne) analyse undersøges empirisk data med henblik på at afdække et eller flere fænomeners mønstre. Med andre ord er det en analyse, hvor de empiriske data `bestemmer´ retningen.

Braun og Clarkes (2006) empiridrevne (induktive) analysestrategi bestående af 6 faser kan illustreres som i Figur 2 (Brandi & Sprogøe, 2019).

  • Fase 1 og fase 2 repræsenterer empirien og de observerede fænomener. I denne fase skal du lære din empiri at kende. Sørg for at få et indblik i empiriens omfang, indhold og overordnede emner. Ud fra dette indblik laver du nogle foreløbige koder (fx verbal og nonverbal kommunikation) og du “highlighter” de tekststykker, som passer til koden. Her gennemfører du den første
  • Fase 3 er en identifikation af et antal foreløbige kategorier (fx kommunikation med unge), der skabes ved at sortere de foreløbige koder fra fase 2 i kategorier, som kan guide analysen. I figuren illustreres fase 3 ved fire bokse med foreløbige kategorier.
  • Fase 4 illustrerer en forfinelse af dine kategorier. Her samler du eller splitter du dine kategorier op i flere kategorier. Dette foregår på to niveauer. Først gennemgår du de forskellige tekststykker i empirien, som hver kode dækker over. Derefter beslutter du, om enkelte tekststykker skal flyttes til en anden kategori eller om kategoriens tema skal ændres, suppleres med ord eller helt fjernes. Her gennemfører du evt. en genkodning for at tilføje nye aspekter og fange de elementer, som du overså i første datakodning.
  • Fase 5 illustrerer fortolkningsprocessen. Dit næste skridt i analyseprocessen er at lave en dybdegående fortolkningsproces. Du skal skrive en overordnet fortælling til hver af dine kategorier på baggrund af tekststykkerne i din grundige kodning. Med udgangspunkt i dine udledte kategorier og forståelser fra empirien udvælger du nu et antal teorier, der kan belyse og fortolke dine analysefund. I processen trækker du essensen ud fra kategorierne og beskriver, hvad er interessant, hvordan og hvorfor er det interessant. Det er vigtigt, at du hele tiden holder det op imod dine andre kategoriserede analyser og din problemformulering.
  • Fase 6 illustreres ikke, men handler om, at du skal afrapportere dine analyseresultater og tydeliggøre dine analyser og fortolkninger i dit skriftlige projekt (Ibid., s. 78-82).

Stilladser din fortolkningsproces i fase 5 og 6 ved at anvende Mini-model: Introducér – Citér – Kommentér. Stilladser dit projekts analyseafsnit (Prætorius, 2022).

Empiridrevet analyse

Figur 4. Empiridrevet analyse – kerneelementer: Illustrationen er udført på baggrund af Braun og Clarke (2006) i Brandi & Sprogøe (2019, s. 78-82).

Hvad er en fortolkning af empirien?

Fortolkningsprocessen og analyseprocessen er to forbundne processer. Du skal dog have afsluttet din kodning af empirien før, du går videre til fortolkningsprocessen.

Læs mere om fortolkning af empirien

Analysedelen, handler om, at empirien “brydes ned i mindre dele”. Modsat handler fortolkning om at syntetisere (opbygge) analysens samlede fund og om at forklare, hvilken betydning du tillægger analysens resultater. Derfor skal du afslutningsvist fortolke din analyses resultater. Fortolkningsprocessen kan opdeles i to dele, hvor du starter med at fortolke analyseresultatet i hver kategori og efterfølgende vurdere og reflektere over sammenhængene på tværs af kategorierne.

Fortolkning af de samlede analyseresultater i hvert tema/kategori

I både det teoridrevne og empiridrevne analyseskema afsluttes analysen med en syntese (opbygning), der har til formål at fortolke, sammenfatte og opsummere de tematiserede analysefund (Lynggaard 2015, s. 165).

Læs mere om fortolkning af analyseresultater

Syntesen af de samlede analyseresultater skal fremstå som en overordnet fortælling, som forklarer kernen i hele analysearbejdet. Det gør du ved at sammenskrive de mindre analysedele, som du har samlet i temaerne eller kategorierne. Derved drager du delkonklusioner på baggrund af din analyse og argumenterer dermed for din fortolkning af analysen (Rienecker & Jørgensen, 2017, s. 320-321). De fortolkede analyseresultater er den del af din kodede og analyserede empiri, som du medtager i dit skriftlige projekts analyseafsnit. Den kodede empiriske data og analyseskemaerne vedlægges som bilag.

Der er forskel på udførelsen af en teoridrevet fortolkning og empiridrevet fortolkning. I den teoridrevne fortolkning inddrager du den teori, som du har indsamlet og kodet din empiri med. Du anvender teorien til at belyse, hvordan praksis afspejler teorien. I den empiridrevne fortolkning inddrager du teorier på baggrund af informationerne i de overordnede fortællinger, der er til hver af dine kategorier (Brandi & Sprogøe, 2019, s. 62-63). Formålet med fortolkningen er at vise din forståelse af analyseresultaterne fra din empiriske analyse.

Vurdér og opsummér de vigtigste sammenhænge

Afslutningsvist skal du opsummere og delkonkludere på de vigtigste nye sammenhænge fra din fortolkning af kategoriernes analyseresultater. Her viser du din forståelse af de fortolkede analyseresultater.

Det, du fremhæver i din opsummering, skal anvendes aktivt. Det gør du ved at sætte de vigtigste nye sammenhænge i relation til andre dele af din fortolkning eller fremhæve en betydning som noget yderst eller mindre relevant i relation til din problemformulering og dit projekt (Brandi & Sprogøe, 2019, s. 63). Derved foretager du en aktiv vurdering og stillingtagen til, hvordan fortolkningerne eller teoriudviklingen, der er udformet på grundlag af dine analyseresultater, besvarer din problemformulering. Denne vurdering skal kommunikeres til læseren.

 

Litteratur

Boolsen, M. W. (2015). Grounded theory. I: Brinkmann, S. & L. Tanggaard, Kvalitative metoder. En grundbog (2. udg.). Hans Reitzels Forlag.

Brandi, U. & Sprogøe, J. (2019). Det magiske øjeblik. Kvalitativ analyse skridt for skridt. Hans Reitzels Forlag.

Honneth, Axel (2003). Kampf um Anerkennung. Zur moralischen Grammatik sozialer Konflikte. Mit einem neuen Nachwort. Suhrkampf, Frankfurt am Main.

Hvidkjær, S. & Sørige, J. (2021). Omsorgspligtens påvirkning af selvbestemmelse. En undersøgelse af pædagogens omsorgspligt og borgerens selvbestemmelsesret i mødet med mennesker med fysisk- og psykisk funktionsnedsættelse. Bachelorprojekt. UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Lynggard, K. (2015). Dokumentanalyse. I: Brinkmann, S. & L. Tanggaard. Kvalitative metoder. En grundbog. 2. udgave. Hans Reitzels Forlag.

Kelstrup, J. D. & Lynggaard, K. (2019). Computerbaseret dokumentanalyse. I: Kristensen, C. J. & M. A. Hussain. Metoder i samfundsvidenskaberne (2. udg.). Samfundslitteratur.

Kvale, S. (1997). Interview: en introduktion til det forskningsbaserede forskningsinterview. Hans Reitzels Forlag.

Launsø, L., Olsen, L. & Rieper, O. (2017). Forskning om og med mennesker – Forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning. Munksgaard.

Prætorius, L. (2022a). Analyse af interviews. Læremiddel.dk

Prætorius, L. (2022b). Mini-model: Introducér – Citér – Kommentér. Stilladser dit projekts analyseafsnit. Læremiddel.dk

Reinecker, L. & Jørgensen, P. S. (2017). Den gode opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser (5. udg.). Samfundslitteratur.

Tanggaard, L. & Brinkmann, S. (2015). Interviewet: Samtalen som forskningsmetode. I: Brinkmann, S. & L. Tanggaard. Kvalitative metoder. En grundbog (2. udg.). Hans Reitzels Forlag.

VIA Opgavevejledning (u.å.). Databearbejdning. Induktiv og deduktiv analyse.

Fordybelseslitteratur

Braun, V. & Clarke, V. (2006). Using thematic analysis in psychology (s. 77-101). Qualitative Research in Psychology, 3 (2).

Kvale, S. (1997). Interview: en introduktion til det forskningsbaserede forskningsinterview. Hans Reitzels Forlag.

Launsø, L., Olsen, L. & Rieper, O. (2017). Forskning om og med mennesker – Forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning. Munksgaard.

Prætorius, L. (2022a). Analyse af interviews. Læremiddel.dk

Prætorius, L. (2022b). Mini-model: Introducér – Citér – Kommentér. Stilladser dit projekts analyseafsnit. Læremiddel.dk

Tanggaard, L. & Brinkmann, S. (2015). Interviewet: Samtalen som forskningsmetode. I: Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (2015). Kvalitative metoder. En grundbog. 2. udgave. Hans Reitzels Forlag.

VIA Opgavevejledning (2020). Databearbejdning. Induktiv og deduktiv analyse.

Tilmeld nyhedsbrev
×
Læremiddel-interesseret?

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få nyheder, ny viden og ny forskning direkte i din indbakke.