Skolebiblioteket er igen blevet skolens læsested
Historisk set har skolebiblioteket været en indgang til bøgernes verden. I 2010´erne udvidede PLC-tanken opgaven, men med den nye bekendtgørelse kalder det nye skolebibliotek igen på bøger, relationer og læselyst og her handler det om at sætte fokus på adgang, ejerskab og genkendelse.
Denne artikel er et uddrag af en artikel, der er udgivet som en del af læselystkampagnen Læselyst.nu. Læs hele artiklen på Læselyst.nu.
Hvordan har skolebibliotekets rolle udviklet sig gennem tiden – og hvad skal kendetegne fremtidens skolebibliotek?
Artiklen tager læseren med fra de første læsestuer i begyndelsen af 1900-tallet over indførelsen af de pædagogiske læringscentre (PLC) til det fornyede fokus på det fysiske skolebibliotek. Med afsæt i udviklingen peger artiklen på tre centrale forudsætninger for at skabe et skolebibliotek, der styrker elevernes læselyst: adgang til relevante bøger, ejerskab og mulighed for at spejle sig i litteraturen.
Skolebiblioteket skal ikke blot være et sted med bøger, men et levende omdrejningspunkt for skolens læsekultur og elevernes læseoplevelser.
Værktøj
Boost elevernes hjemmelæsning
Det er vigtigt, at skolen indgår i en god dialog med forældrene om, hvordan elevernes hjemmelæsning foregår. Her kan dansklærere, skolebibliotekarer og læsevejledere med fordel arbejde sammen.
Artikel
Læsning i hjemmet – et indblik fra læseundersøgelsen PIRLS
Et blik ind i hjemmene viser, at tre ud af fire elever i 4. klasse har forældre, der hyppigt læser for deres egen fornøjelse. Det er vigtig viden, da forældres læsning har betydning for deres barns læsning.
Artikel
Tendenser i børns lyst til læsning – hvad vi ved om danske børns læselyst
I denne artikel får du en kort opsummering af den viden, vi har om børn og unges læselyst. Det sker med afsæt i de seneste større undersøgelser: PISA 2022, PIRLS 2021 og Børn og unges læsning 2021.