Tendenser i børns lyst til læsning – hvad vi ved om danske børns læselyst
I denne artikel får du en kort opsummering af den viden, vi har om børn og unges læselyst. Det sker med afsæt i de seneste større undersøgelser: PISA 2022, PIRLS 2021 og Børn og unges læsning 2021. Tilsammen tegner det et aktuelt billede af læsning i en foranderlig tid, der både kalder på nye undersøgelser og på handling.
Denne artikel er et uddrag af en artikel, der er udgivet som en del af læselystkampagnen Læselyst.nu. Læs hele artiklen på Læselyst.nu.
Hvordan står det egentlig til med danske børn og unges læselyst? Og hvad fortæller de nationale og internationale undersøgelser om deres lyst til at læse?
Artiklen samler resultater fra de internationale undersøgelser PIRLS og PISA samt den nationale undersøgelse Børn og unges læsning 2021. Undersøgelserne tegner et billede af en faldende læseglæde blandt børn og unge. De viser blandt andet, at læselysten falder med alderen, at piger generelt har større lyst til at læse end drenge, og at læsekulturen i hjemmet har betydning for børns læsevaner.
Artiklen peger på behovet for at undersøge, hvordan skoler og biblioteker kan understøtte læselysten og skabe bedre sammenhænge mellem børns læsning i skolen og i fritiden.
Værktøj
Boost elevernes hjemmelæsning
Det er vigtigt, at skolen indgår i en god dialog med forældrene om, hvordan elevernes hjemmelæsning foregår. Her kan dansklærere, skolebibliotekarer og læsevejledere med fordel arbejde sammen.
Artikel
Læsning i hjemmet – et indblik fra læseundersøgelsen PIRLS
Et blik ind i hjemmene viser, at tre ud af fire elever i 4. klasse har forældre, der hyppigt læser for deres egen fornøjelse. Det er vigtig viden, da forældres læsning har betydning for deres barns læsning.
Artikel
Skolebiblioteket er igen blevet skolens læsested
Historisk set har skolebiblioteket været en indgang til bøgernes verden. I 2010´erne udvidede PLC-tanken opgaven, men med den nye bekendtgørelse kalder det nye skolebibliotek igen på bøger, relationer og læselyst.