Anvendelse af digitale læringsplatforme og læremidler

Projektperiode: oktober 2016 - april 2017
Status: Afsluttet

Projektet har til formål at udvikle indsatser, der kan understøtte implementeringen af læringsplatforme i den danske folkeskole med udgangspunkt i erfaringsopsamlingen.

Projektdeltagere fra Læremiddel.dk

Marie Falkesgaard Slot, Stig Toke Gissel & Stefan Ting Graf, UCL

Karsten Gynther, René Boyer Christiansen, Anne-Mette Nortvig & Rasmus Jørnø, Professionshøjskolen Absalon

Thomas R.S. Albrechtsen, UC SYD

Projektbeskrivelse

Forsknings- og udviklingsprojektet Anvendelse af digitale læringsplatforme og læremidler udføres for styrelsen for IT og læring og gennemføres som et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Alexandra Instituttet, SDU, UC Syd, UC Sjælland og UC Lillebælt.

Indsatsen har sit omdrejningspunkt i, at alle skoler inden udgangen af 2017, som en del af digitaliseringen af den offentlige sektor, skal have indkøbt og anvende en digital læringsplatform, der kan understøtte skolernes arbejde med elevernes læring.

Læringsplatformene skal anvendes af lærere, elever og forældre og samle informationer omkring den enkelte elev i form af bl.a. elevplaner, læringsprogression og trivsel.

Projektets metode

Projektet kombinerer metodiske greb fra fremtidsværksted, brugerinddragelse og designbaseret forskning og vil dermed udvikle virksomme indsatser, der belyser og adresserer de problemer og muligheder, der opleves i praksis.

Baggrund for projektet

Anvendelse af digitale læringsplatforme og læremidler bygger videre på de tiltag og erfaringer, der i foråret 2016 blev dokumenteret i undersøgelsesrapporten Implementering af digitale læringsplatforme, udført af EVA (Danmarks Evalueringsinstitut), hvis formål var at udarbejde et inspirationskatalog, som kunne understøtte kommunernes og skolernes implementering af læringsplatformene.

Projektet adresserer denne problematik gennem en brugerinddragende tilgang, der har fokus på didaktiske, teknologiske og organisatoriske aspekter af arbejdet med læringsplatforme.

Formålet med projektet

Projektet har til formål at udvikle indsatser, der kan understøtte implementeringen af læringsplatforme i den danske folkeskole med udgangspunkt i erfaringsopsamlingen.

Samtidig undersøger projektet læringsplatformenes betydning for den pædagogiske og didaktiske praksis og for elevernes læring.

Målet er at uddrage generelle erfaringer i forbindelse med implementering af læringsplatforme i den danske folkeskole i en form, der kan formidles bredt.

Tilmeld nyhedsbrev
×
Læremiddel-interesseret?

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få nyheder, ny viden og ny forskning direkte i din indbakke.