Projekt

Digital læsedidaktik og fagportaler – hvad sker der med læsepraksisserne, når fagportalen bliver læremidlet?

Mødet med ny viden i skolen foregår siden 2017 i stadig stigende grad i form af digital tekst, fordi kommunerne siden da har været forpligtiget på at stille digitale læremidler til rådighed for skolerne. Mange kommuner abonnerer på fagportaler fra et eller flere forlag.

En fagportal kan beskrives som et komplekst og ikke nødvendigvis entydigt læremiddel (Gissel & Skovmand, 2018) og indeholder typisk mange forskellige teksttyper formidlet med mange forskellige modaliteter, ligesom den lægger op til forskellige former for reception (fx læsning, lytning, billedafkodning etc.) og interaktion (fx besvarelse af opgaver, test, chat etc.).

Hvad fagportalens indtog i klasseværelset gør ved fagene, er undersøgt i flere faglige kontekster (Gissel, 2021; Pietas, 2021). Det er imidlertid ikke tilstrækkelig undersøgt, hvad der sker med læsepraksisserne i fagene. Spørgsmålene er mange: Hvordan underviser lærerne i det at læse tekster, der præsenteres i en fagportal? Hvem læser? Hvor og hvornår læser de? Hvordan bringes teksten på fagportalen i spil i forhold til andre sproglige aktiviteter og modaliteter i undervisningen? Samarbejder eleverne om at læse teksterne, og hvordan foregår det? Kan man følge elevernes læsesti? Hvad gør eleverne, når de ikke forstår det, de læser? Hvilke læsestøttende tiltag er inkorporeret i fagportalerne, og bringes de i anvendelse? Og hvilke læseudfordringer og læsemuligheder oplever lærere og elever selv som væsentlige, når læremidlet er en fagportal?

Læsning af digitale læremidler

At læsning på digitale enheder er noget andet end såkaldt analog læsning, har Nationalt Videncenter for Læsning tidligere kortlagt (Brok, Lund, & Køhler, 2017). Kortlægningen viste blandt andet, at digital læsning er præget af diskontinuitet – eleverne skimmer og browser, når de skal søge information. Det peger mod, at læreropgaven forandres, når læsningen bliver digital.

Delgado et al. (2018) har i et metastudie fundet, at læseforståelse afhænger af det medie, teksten læses i, og at læsning på skærm ikke fører til lige så god forståelse som læsning på papir. Nyere nordisk og international forskning efter 2017 understøtter tidligere fund relateret til den digitale læsning. Støle, Mangen og Swippert (2020) fremlægger resultater af eksperimenter med læsning på skærm over for papir, der er samstemmende med Delgado et al. (2018). McVicker (2019) anbefaler, også i tråd med Delgardo et al., at lærere tilbyder muligheder for at læse både digitalt og analogt, fordi den enkelte elev kan have stærke præferencer, der påvirker interesse og motivation for læsning, Lim og Toh (2020) peger på betydningen af undervisning i både læsestrategier og betydningen af forskellige multimodale tegnsystemer, Runestad (2018) viser, at digitale læremidler fordrer særlige måder at læse på, og Stenseth (2021) viser, at der er betydelige distraktionsfaktorer, når elever læser på digitale enheder, og at eleverne har udfordringer i forhold til at regulere deres læsning. Disse kortlægninger og enkeltstudier forholder sig imidlertid til mange forskellige skærmbaserede læsesituationer, og læsning på fagportaler er ikke iblandt dem.

Undersøgelse af realiserede læsepraksisser

I pilotprojektet Digital læsedidaktik og fagportaler undersøger vi realiserede læsepraksisser på mellemtrinnet i fagene dansk, historie og kristendomskundskab i klasserum, hvor lærere underviser med digitale læremidler i form af fagportaler.

Danskfaget er skolens største fag, og dansklæreren har ansvaret for kompetenceområdet læsning. Literacy og dermed læsning er dog centralt i alle fag og kræver fagspecifikke strategier som vist med begrebet disciplinary literacy (Shanahan & Shanahan, 2008; 2012; Gilles et al. 2013). Kulturfagene historie og kristendomskundskab er tekstprægede fag, der fordrer kritisk læsning (Cinnamon et al., 2021; Hughes, 2021). Ligesom i danskfaget er der i disse fag derudover et dannelsessigte, der kan relateres til betydningen af forståelsesdimensionen i tekstarbejde, der jævnfør ovenstående er udfordret, når eleverne læser digitalt. Det taler for at undersøge læsepraksisser i netop disse fag.

Nærværende projekt er et pilotprojekt, der er finansieret af Nationalt Videncenter for Læsning og Læremiddel.dk. Projektet skal skabe grundlag for en større fondsansøgning og afsøger derfor problemer med digital læsning på fagportaler i dansk og kulturfagene. Pilotprojektet er dermed et projektmodningsprojekt og en investering forud for en fondsansøgning. Derfor fokuseres der på:

• Afdækning og kortlægning af videnshul og problemstilling
• Mini-undersøgelse på skoler af praksis med digital læsning på fagportaler, som munder ud i en kort artikel
• Fondsansøgning, der involverer alle seks professionshøjskoler, og som betragtes som et signaturprojekt mellem de seks professionshøjskoler, samtidig med at det er et samarbejde mellem Nationalt Videncenter for Læsning og Læremiddel.dk.

Mål for pilotprojektet

• Kortlægge eksisterende forsknings- og udviklingsviden om læseforståelse og digital tekstlæsning med særligt fokus på nordiske publikationer efter 2017.
• Indsamle eksempler på praksisser med digital læsning på fagportaler i dansk og kulturfagene historie og kristendomskundskab på mellemtrinnet.
• På baggrund af identificering af relevant videnshul ansøges om et større signaturprojekt med deltagelse af Nationalt Videncenter for Læsning, Læremiddel.dk og de seks professionshøjskoler.
• Udgivelse af en kort formidlingsartikel baseret på pilotprojektets fund.
• Etablere et landsdækkende professionshøjskolenetværk af fagpersoner med viden om digital læsning.
• Styrke vidensudvikling og videndeling mellem de to nationale centre, Nationalt Videncenter for Læsning og Læremiddel.dk, og de seks professionshøjskoler.

Aktiviteter og metoder

Overordnet anvendes der to metoder i projektet: Kortlægning af eksisterende viden samt antropologisk funderet undersøgende feltarbejde. Kortlægningen har særligt fokus på nyere nordisk udviklings- og forskningsviden, der er fagfællebedømt. Det undersøgende feltarbejde foretages med udgangspunkt i forbløffende praksis-metodik (Fink-Jensen, 2012; Hastrup, 1992; Hasse, 2011).