Vurdering af den digitale underviserplatform GAMBIT® – specifikt programmet ‘HPS – Hjernen På Skemaet’

Projektperiode: Juni-december 2022
Status: Afsluttet

Dette projekt er et samarbejde mellem SkoleSkak og Læremiddel.dk om en vurdering af den digitale undervisningsplatform GAMBIT® og specifikt programmet ‘HPS – Hjernen På Skemaet’, der aktuelt anvendes i det specialiserede område på 49 skoler/institutioner landet over.

Dansk Skoleskaks digitale undervisningsplatform GAMBIT® har udviklet en læringsindsats kaldet HPS – Hjernen På Skemaet®. Ambitionen med læremidlet er at øge elevers bevidsthed om mental sundhed, samt om at få flere med i mentalt sunde børnefællesskaber på tværs af alder, køn og kultur.

HPS anvender skoleskak og playful learning / spilbaseret læring til at udvikle elevernes mentale sundhed og bevidsthed om, hvorfor det er vigtigt. Via et særligt undervisningsmateriale, skolebesøg af Dansk Skoleskak, PLAYMASTER-kurser for de ældste elever samt Skolernes Skakdag – hjernens motionsdag, opnår eleverne viden om og arbejder med mental sundhed.

Opgavens formål

Læremiddel.dk foretager en vurdering af den digitale underviserplatform GAMBIT® og specifikt programmet ‘HPS – Hjernen På Skemaet’, der aktuelt anvendes i det specialiserede område på 49 skoler/institutioner landet over. Der ønskes en generel vurdering af styrker og svagheder i GAMBIT® og specifikt en vurdering af undervisermaterialets egnethed til at arbejde med elevernes bevidsthed om mental sundhed og sociale kompetencer.

Leverancer

Læremiddel.dk stiller en ekspert i IT-didaktisk design/user experiences/digitale læremidler samt en psykolog med ekspertise i specialundervisning til rådighed for projektet. Læremiddel.dk leverer en generel vurdering af styrker og svagheder i GAMBIT® og specifikt en vurdering af undervisermaterialets egnethed til at arbejde med elevernes bevidsthed om mental sundhed og sociale kompetencer.

Tilmeld nyhedsbrev
×
Læremiddel-interesseret?

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få nyheder, ny viden og ny forskning direkte i din indbakke.