Semantiske læremidler

Forfatter: Stig Toke Gissel
Udgivet: 2022

Denne artikel handler om hvad semantiske er og hvilken betydning og funktion har semantiske læremidler ude i samfundet uafhængigt af undervisning? I denne artikel finder du svar på spørgsmålene om semantiske læremidler.

Korrekt citering af denne artikel efter APA-systemet (American Psychological Association System, 7th Edition):
Gissel, S. T. (2022). Semantiske læremidler. Lokaliseret på: www.laeremiddel.dk/læremidler/semantiske-laeremidler/

Download artiklen i en printvenlig version

Tre læremiddeltyper kort fortalt

I denne video får du forklaret didaktiske, funktionelle og semantiske læremidler, forskellen på dem og hvordan du bruger dem i undervisningen.

Tre læremiddeltyper

Klik her for at se videoen på YouTube

 

Semantiske læremidler er tekster og ting, der ikke er produceret med undervisning for øje, og som har en betydning og funktion ude i samfundet uafhængigt af undervisning. Eksempler er en YouTube-video, der bruges i hjemkundskab, en novellefilm, der bruges i danskfaget, eller en folder om affaldssortering, der bruges i biologi.

At bruge et semantisk læremiddel i undervisningen kræver, at læreren didaktiserer læremidlet. Det vil sige, at læreren, med afsæt i teksten eller tingen, træffer fagligt relevante beslutninger fx om hvilke aktiviteter eleverne skal udføre for at lære sig det, læreren har til hensigt.

Da semantiske læremidler ikke er produceret med henblik på undervisning – Helle Helle laver jo for eksempel ikke skoleopgaver til sine noveller – er det læreren, der skal identificere, hvilke mål læremidlet kan bidrage til at opfylde, og hvilke aktiviteter eleverne skal udføre for at lære det ønskede ved at bruge læremidlet osv.

Ofte indgår semantiske læremidler i didaktiske læremidler. I en grundbog til litteraturundervisning i danskfaget vil der være noveller, film, m.fl., dvs. semantiske læremidler, som læremiddelproducenten didaktiserer for at lette lærerens arbejde. Læs mere om dette her.

En af fordelene ved at inddrage semantiske læremidler, som læreren selv didaktiserer, er, at undervisningen kan bindes til verden uden for skolens mure på en mere aktuel og vedkommende måde, end hvis læreren bruger et færdigt undervisningsforløb med et semantisk læremiddel, der er fem år gammelt. Når historielæreren for eksempel finder en dugfrisk artikel, som hun selv har fundet, om et politisk emne for at illustrere forskellen på dengang og nu, så handler artiklen måske om noget, som eleverne kender til og er optagede af.

Tilmeld nyhedsbrev
×
Læremiddel-interesseret?

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få nyheder, ny viden og ny forskning direkte i din indbakke.