Overblik over fem videnskabsteoretiske retninger
Socialkonstruktivisme
Den videnskabsteoretiske retning socialkonstruktivisme er en nyere videnskabsteoretisk retning inden for videnskabsteorien. Socialkonstruktivismen forstår virkeligheden som en social konstruktion. Det betyder helt konkret, at vi kun kan forstå mennesker og fænomener ved at studere deres sociale betingelser.
Læs mere om socialkonstruktivismen >
Hermeneutik
Hermeneutik, som videnskabsteoretisk retning, er en filosofisk, humanistisk og metodisk disciplin. Hermeneutikken handler derfor om forståelse og (selv)fortolkning. Du får i denne tekst indblik i, hvordan dit empiriske arbejde aldrig kan være objektivt og neutralt, fordi du altid vil være præget af dine forforståelser.
Fænomenologi
Den fænomenologiske retning er rettet mod oplevede fænomener. Retningen forholder sig derfor refleksivt til de erfaringer, der ligger til grund for den oplevelse, man har med verden. Som undersøger er man til stede både sanseligt og kropsligt, og samtidig skal man forsøge at tilsidesætte og gøre sig bevidst om egne forforståelser.
Pragmatisme
Den videnskabsteoretiske retning pragmatisme er en filosofisk retning. Pragmatismen favoriserer den form for viden, som allerede er afprøvet som handlinger i en konkret praksis. Grundforestillingen i retningen er dermed, at du ikke kan få en viden om verden uden at du er nødt til at interagere direkte med den verden, som du gerne vil blive klogere på.
Positivisme
Den positivistiske retning forsøger at finde frem til årsagsvirkninger og årsagssammenhænge samt at finde frem til logiske forbindelser mellem to størrelser. Når du bruger den positivistiske metode i din undersøgelse, kan du derfor teste hypoteser og finde logiske forbindelser. Det er idealet med positivismen, at undersøgelsen skal kunne verificeres og være så objektiv som muligt.
Pædagogiske fortællinger
Desuden har vi udarbejdet tre pædagogiske fortællinger, som har det formål at eksemplificere, hvordan fem forskellige blikke, der er taget direkte fra praksis, kan resultere i fem forskellige analyser af den helt samme pædagogiske observation.