Dorthe Carlsen
Jeg er lektor i dansk og ansat i Forskning og Udvikling i UC SYD. Igennem en række projekter har jeg arbejdet med analyse og vurdering af læremidler samt undersøgt brugen af læremidler (fx brug af QR-koder i erhvervsuddannelser) og evalueret udvikling af læremidler til henholdsvis musik- og museumsundervisning. Jeg har også arbejdet med og er interesseret i, hvordan man kan analysere og vurdere forskellige typer af læremidler.
Jeg er optaget af undervisning med, i og om it. I mit igangværende ph.d.-projekt undersøger jeg teoretisk og empirisk, hvad it i danskfaget er – hvordan det forstås og gøres – i et fagdidaktisk perspektiv.
I UC SYD er jeg projektleder af vores Universitetsskoler. Universitetsskoler er et nyt format i læreruddannelse og forskning på UC SYD, der blandt andet kombinerer teori, empiri og praksis i undersøgelsesfællesskaber mellem lærere, lærerstuderende, læreruddannere og fagdidaktiske forskere. Jeg er optaget af denne type samhandlende vidensudvikling.