Produktdesign og metode

Projektdesignet er inspireret af Danmarks Evalueringsinstituts selvevalueringsmetoder. Hvor EVAs evalueringer primært har fokus på (selv)evalueringsdelen, vil projektet “Professionsdidaktik og læremidler” følge evalueringsdelen op med konkrete eksperimenter/aktioner med henblik på at facilitere en egentlig udviklingsproces.

Projektet er organiseret i følgende faser:

Faser

Kommentar

1. Læremiddelpraksis som underviser og studerende ser den nu

Her foretager underviser (eller et team af undervisere) sammen med et hold studerende en evaluering af eksisterende læremiddelpraksis i et fag.

Læremiddel.dk udarbejder en evalueringsguide til brug for selvevalueringsdelen

2. Analyse og vurdering af eksisterende læremiddelpraksis

Analysen er fremadrettet med fokus på den praksis, som deltagerne ønsker udviklet. Eksperimenter med ny praksis planlægges.

3. Selvevalueringsrapport udarbejdes og afleveres til Læremiddel.dk

Underviser har ansvar for udarbejdelse af selvevalueringsrapporten. Læremiddel.dk nedsætter en tværgående gruppe, som analyserer alle selvevalueringsrapporter med henblik på at uddrage og formidle tværgående erfaringer.

4. Eksperimenter/aktioner med ny læremiddelpraksis

Underviser og studerende eksperimenterer med ny læremiddelpraksis. Der kan sættes fokus på et af tre felter (eller de kan kombineres):

  • A) Eksperimenter i undervisningen med brug af nye læremidler eller med nye måder at bruge læremidler på.
  • B) Eksperimenter i praktikken med brugen af læremidler.
  • C) Eksperimenter med læremidler som understøtter koblingen mellem praktik og undervisningen på uddannelsesstederne.

5. Vidensspredning

Underviser og de studerende deltager begge i formidling af erfaringer/resultater. Der produceres formidlingsprodukter (medie frit valg) til Læremiddel.dks website. Desuden deltager underviser og 2-3 studerende med oplæg på en konference, hvor alle projekter afrapporteres. Desuden forpligtiger projektdeltagerne sig til at formidle erfaringer til den tværgående gruppe som Læremiddel.dk nedsætter.

 

Læremiddelfokus

Alle typer af læremidler kan inddrages i selvevalueringsfasen i udviklingsprojekterne, og alle typer af læremidler kan også indgå i eksperiment/aktionsfasen. Men projektet lægger særlig vægt på, at der udvikles og formidles erfaringer med brugen af digitale læremidler generelt og specifikt brugen af web 2.0 medier. Da brugen af web 2,0 medier er forholdsvis ny i professionsuddannelserne, har vi nedenfor lavet en begrebsintroduktion med eksempler på mulige udviklingsprojekter, hvor web 2.0 medier inddrages i undervisningen – i praktikken og i koblingen mellem praktik og undervisningen på uddannelsesstederne.

Tilmeld nyhedsbrev
×
Læremiddel-interesseret?

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få nyheder, ny viden og ny forskning direkte i din indbakke.