Hvad er en analyse?

Af Margrethe Hjerrild, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Analyse kan defineres som mødet mellem et redskab (teorier, metoder eller begreber) og en genstand (empiri eller data, som kan optræde i forskellige former som fx interview, praksisfortællinger, observationer, spørgeskemaer) (AU Educate Aahus Universitet, u.å.).

At lave en analyse betyder, at du gør mere end bare at redegøre for en bestemt teori, metode eller indsamlet empiri. I en analyse skal du gøre dig fagligt interessante og systematiske iagttagelser og fremanalysere vigtige faglige elementer ved den genstand, du har valgt ud.

Kodning af empirisk materiale

I en analyse opdeler du din genstand i dele og kigger på dem med faglige redskaber i form af teorier, begreber og metoder, du har valgt ud (Rienecker & Jørgensen, 2017). Dette kalder vi for kodning af det empiriske materiale. Det kan fx bestå i at trække citater ud af et interview eller at sætte en række farvekoder på der, hvor der fremtræder bestemte begreber eller forståelser (se eksemplerne i de enkelte artikler om analyse).

Det er vigtigt at gøre sig overvejelser i forhold til indsamlingen af de empiriske data, som skal være genstand for analysen. Din analytiske og metodiske tilgang kan være teoridrevet (deduktiv) eller empiridrevet (induktiv) (Se artiklen Kodning og bearbejdning af kvalitative data).

En teoridrevet tilgang

En teoridrevet tilgang indbefatter, at du tager afsæt i nogle teorier, begreber o.l., som du vil rette din opmærksomhed imod i din analyse (Aagerup, 2015). Du kan, inden du går i gang med at indsamle dine empiriske data, have besluttet dig for, at du ønsker at lave en analyse af, hvordan fx begrebet flow (Csikszentmihalyi, 1996) opstår i børns aktiviteter og leg. Du vil i analysen derfor kigge målrettet efter begrebet flow i din kodning af dine empiriske data.

Analysen er derfor allerede i gang, når du begynder at gøre dig overvejelser i forhold til indsamlingen og udvælgelsen af den empiriske data.

En empiridrevet tilgang

Vælger du derimod en empiridrevet tilgang, indbefatter det, at du indsamler dine empiriske data uden, at dit fokus er rettet mod at få øje på bestemte teorier eller begreber, men at du på baggrund af kodningen af dine empiriske data i stedet enten udvikler nye teorier eller efterfølgende forklarer analysen gennem allerede eksisterende teorier (Aagerup, 2015).

Det kan være, at du har skrevet en række praksisfortællinger eller observationer, hvor du efterfølgende får øje på børnenes fordybelse i legen, og du vil nu kunne knytte teorier om fx flow (Csikszentmihalyi, 1996) til for at analysere og forstå det, der foregår i dine empiriske data.

Sammenfatning af din analyse

I den sidste del af din analyse er det vigtigt, at du igen samler analysen i en helhed, hvor du sammenfatter og forklarer analysens resultater og samler sammen til et svar på det spørgsmål, som du har stillet i forhold til det, du vil undersøge.

Det er en god idé at sammenfatte dine resultater og at forholde dig til, hvilke begrænsninger der kan have været på spil i analysen. Det kan fx handle om, at der kan have været områder i din analyse, som du ikke har fået belyst ordentlig, eller om der er områder, hvor teorien eller begreberne, du har anvendt, ikke har kunne forklare det, du har fundet frem til (Rienecker & Jørgensen, 2017).

Analysen har en vigtig position i en opgave eller rapport, da den fungerer som dokumentation for dine konklusioner (AU Educate Aahus Universitet, u.å.). Næste skridt er fortolkningen af analysen, hvor du kobler dine faglige refleksioner på analysens resultater og samler dette i en helhedsforståelse.

Her er det vigtigt, at du viser, at du kan bevæge dig fra dine egne antagelser og anskuer analyseresultaterne ved at begrunde og argumentere for valg og handlinger i praksis ud fra faglige begreber, teorier, metoder og faglige refleksioner (Thomsen, Smidt & Eskebæk Larsen, 2017). Fortolkningen bygger på din vurdering af analysens resultater, og hvordan du på baggrund af disse kan pege på handlemuligheder i henhold til din undersøgelse.

Der eksisterer forskellige analysemetoder alt efter om dine empiriske data består af spørgeskema, interview, observationer, videooptagelser mm. Metoderne bruger du til systematisk at komme fra dine rådata til et resultat, som du efterfølgende skal fortolke. I artiklerne bliver du præsenteret for forskellige typer af analysemetoder.