Lanceringskonference: Gå i dialog med forfatterne bag “Håndbog i scenariedidaktik”

18. maj 2022

I forbindelse med boglanceringen af “Håndbog i scenariedidaktik”, afholder DPU en lanceringskonference den 10. juni 2022, hvor der både indbydes til fælles samt fagopdelte dialoger på baggrund af bogens indhold og cases. Forskere fra Læremiddel.dk har medvirket til at skrive flere af bogens kapitler, der præsenterer scenariedidaktikken, og hvordan denne praktiseres i skolens fag. Thomas Illum Hansen har medvirket til bogens afsluttende kapitel, hvor han har kastet et kritisk lys på scenariedidaktik.

I forbindelse med bogudgivelsen af “Håndbog i scenariedidaktik” den 2. juni 2022, afholder Aarhus Universitet på DPU en lanceringskonference, hvor flere af forfatterne bag bogens kapitler vil være repræsenteret. Konferencedagen indbyder derfor både til fælles såvel som fagopdelte dialoger på baggrund af bogens indhold og cases.

Lanceringskonferencen afholdes den 10. juni 2022 kl. 9.30-16.00.

Tilmeld dig lanceringskonferencen her

 

Afsluttende kapitel med et kritisk lys på scenariedidaktik

Som et afsluttende kapitel til bogen har Thomas Illum Hansen, forskningschef og ph.d., kastet et kritisk lys på scenariedidaktik. Udgangspunktet for kritikken er et ønske om at bidrage til en forståelse af, hvorfor det er så vanskeligt at skabe en meningsfuld kobling mellem skolens fag og problemstillinger i skolens omverden.

Thomas fortæller:

Håndbogen giver mange inspirerende eksempler på, hvordan lærere og læremiddeludviklere kan koble mellem scenarier i og uden for skolen på en fagligt kvalificeret og meningsfuld måde, men den efterlader også en del spørgsmål. Hvorfor er netop ’scenarier’ valgt som nøglebegreb? Ud fra hvilke kriterier vælger man eksemplariske scenarier inden for fagene? Er dannelse af scenarier ikke en dimension ved al tænkning og forståelse? Hvordan afgrænser man i det hele taget scenariedidaktik?- Thomas Illum Hansen

Han uddyber desuden, at der i håndbogen rummer bud på svar, men at der i lige så høj grad er tale om basale didaktiske dilemmaer, der som afslutning på dette kapitel fremstilles som produktive benspænd for den videre udvikling af en sags-, handlings- og omverdensorienteret didaktik. Baggrunden for Thomas kritiske perspektivering er en fænomenologisk tilgang til fagdidaktik, der tolker Deweys begreb om receptiv undergoing som komplementært begreb og korrektiv til en produktiv og scenariebaseret learning by doing.

Håndbog i scenariedidaktik

Bogen “Håndbog i scenariedidaktik” udkommer den 2. juni 2022. Bogen giver en grundig introduktion til, hvordan scenariedidaktik kan praktiseres i folkeskolens fag.

Lanceringskonferencen afholdes den 10. juni 2022 kl. 9.30-16.00.

Flere af bogens forfattere er repræsentanter fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole samt Læremiddel.dk.

Tilmeld dig lanceringskonferencen

Tilmeld nyhedsbrev
×
Læremiddel-interesseret?

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få nyheder, ny viden og ny forskning direkte i din indbakke.