Hvad siger forskning om lærervejledninger?

Som en del af forskningsprojektet Lærervejledningen: Design, brug og virkning, har Thomas R.S. Albrechtsen sammen med kollegerne Stig Toke Gissel, Bettina Buch, Marianne Oksbjerg og Karna Kjeldsen lavet et systematisk review af forskning i lærervejledninger. I dette interview fortæller Thomas både om baggrunden for overhovedet at undersøge, hvad forskningen siger om lærervejledninger, og hvilke fund forskningsgruppen har gjort sig. Selve reviewet udkommer i Learning Tech 12 senere på året.

Læs mere om forskningsprojektet

Vil du fortælle lidt om, hvad det er, I har undersøgt?

Vi er en forskningsgruppe i Læremiddel.dk, som blev nysgerrige efter at vide, hvad forskning siger om fænomenet lærervejledning. Det gjorde vi af flere grunde.

For det første, fordi der til nogle læremidler, såsom didaktiske læremidler (fx lærebogssystemer), medfølger nogle lærervejledninger, der siger noget om, hvad formålet er med læremidlet, og hvordan det kan eller skal benyttes. Så når man interesserer sig for læremiddelforskning, så er det naturligt også at være optaget af denne side af læremidlerne; altså, af  indholdet og kvaliteten af disse vejledninger.

For det andet blev vi nysgerrige på fænomenet, fordi vi umiddelbart ikke er stødt på særlig meget forskning i netop lærervejledninger. Vi ville derfor undersøge, om det nu også var tilfældet.

For det tredje så er der sket meget på læremiddelområdet i det hele taget, hvilket ikke mindst skyldes digitaliseringen og den teknologiske udvikling. Det gjorde os interesserede i at vide, hvad nyere forskning mon siger om dette i forhold til lærervejledninger.

Hvad er det så, I helt præcist har kigget nærmere på?

Vi har undersøgt, hvilke hovedområder der er inden for international forskning i lærervejledninger, og hvad denne forskning kan sige om de forskellige aspekter ved lærervejledninger. Dette har vi gjort ved at lave et systematisk review af forskningslitteraturen, hvor vi er endt på 43 studier, som vi har analyseret nærmere.

Noget af det vi fandt frem til var, at studierne groft kan inddeles i, hvorvidt de siger noget om, hvad lærere efterspørger i lærervejledninger og studier, der orienterer sig mere mod, hvad forskere vurderer, lærervejledninger bør indeholde.

Hvad synes lærere, at lærevejledninger skal indeholde?

Hvis vi først ser på, hvad forskningen siger, at lærere efterspørger ved lærevejledninger, så afhænger det blandt andet af, hvilke lærere man spørger. Erfarne lærere har en tendens til at bruge lærevejledninger på en lidt anden måde, end uerfarne lærere gør.

Et studie viser eksempelvis, at mere erfarne lærere primært benytter lærervejledninger som en slags værktøjskasse og et sted at hente inspiration, hvor nye og uerfarne lærere i modsætning hertil søger mere information, der kan hjælpe dem i klasseundervisningen og i det hele taget søger mere støtte i lærervejledningerne.

Lærere synes at ønske lærervejledninger, der indeholder hjælp til undervisningsmetoder og evaluering ud over at indeholde forslag til aktiviteter og opgaver. Lærere forventer, at lærervejledningerne knytter an til de nationale læreplaner, og at de kan levere information om, hvordan elever forstår – og misforstår – forskellige emner. Lærere efterspørger lærervejledninger, der er tilpasningsduelige i forhold til den kontekst, de selv står i.

Rationalet og formålet bag lærervejledningen bør også være tydeligt. Nogle studier peger på, at lærere mere ser lærervejledninger som en ressource, der kan pege dem i en retning, end som en støtte i deres didaktiske tænkning.

Derudover peger noget på, at lærere slet ikke bruger lærervejledningerne til noget, hvilket nogle lærere begrunder med, at de ikke har tid til det, eller fordi de ikke oplever, at der er en klar forbindelse mellem lærervejledning og deres egen undervisning. Lærere efterspørger typisk lærervejledninger, der giver specifikke retningslinjer og ikke indeholder lange, udførlige og tidskrævende forklaringer.

Hvad synes forskere så, at lærevejledninger skal indeholde?

Forskere, der har til hensigt at give bud på, hvad lærervejledninger af høj kvalitet bør indeholde, har en tendens til at gå væk fra den opfattelse, at lærervejledninger blot fungerer som manualer eller instruktioner til, hvordan det pågældende læremiddel skal bruges. De er derimod i stigende grad optaget af, hvordan lærervejledninger også kan støtte lærernes faglige udvikling og professionelle læring.

Forskere understreger, at lærervejledninger generelt set må understøtte læremidlets intentioner, så der ikke er et mismatch mellem dem. Der bør være sammenhæng mellem vejledningen og de læringsorienterede dele. Forskerne peger også på, at lærervejledningen bør hjælpe lærere med at forstå læreplanen, og at den kan knyttes til undervisningen.

Så på nogle punkter er der overlap mellem, hvad lærere efterspørger, og hvad forskere anbefaler i forhold til designet af lærervejledninger. Nogle studier viser dog, at der er tilfælde, hvor lærere ikke bruger lærervejledningen, som det var hensigten, og dette fremhæver nogle forskere som et problem. Hvilke konsekvenser det kan have for selve undervisningen og elevernes læring, er dog sværere at svare på, og der er ikke mange studier, der har kigget på netop dette.

Aktuelt er der er særlig fokus på, hvordan man kan lave læremidler med lærervejledninger, der ikke alene er til gavn for eleverne, men som også potentielt kan støtte læreres faglige udvikling og læring. På engelsk taler man om ”educative curriculum materials”, som netop defineres som didaktiske læremidler eller undervisningsmateriale, der eksplicit er designet til både at understøtte læreres læring og elevers læring.

Er der forskellige opfattelser, og hvad kan I konkludere?

Ud fra det systematiske review af forskning i lærervejledninger kan vi for det første konkludere, at det stadig er et område, der ikke er forsket så meget i. Der er altså begrænset med forskning på feltet både internationalt men også i Danmark, og det giver os grund til at se nærmere på fænomenet.

Vi kan se, at der er nogle overlap mellem, hvad lærere efterspørger ved gode lærervejledninger, og hvad forskningen anbefaler, men vi ser også nogle forskelle.

Der er generelt enighed om, at lærervejledninger skal hænge sammen med læremidlets intentioner, kunne knyttes til gældende nationale læreplaner og kunne tilpasses konteksten såsom forskellige elevforudsætninger, lærerekspertise og kulturelle omstændigheder. Dermed er det også svært at give nogen tydelig ”opskrift” på den gode lærervejledning.

Der er forskelle i forhold til opfattelsen af selve brugen af lærervejledningerne. Det kan være ret begrænset, hvorvidt lærere overhovedet bruger lærervejledningerne til noget, men det kan igen afhænge af kvaliteten af lærervejledningerne. Umiddelbart lader det ikke til, at lærere særligt efterspørger lærervejledninger, der understøtter deres faglige udvikling, hvilket ellers er noget, som optager forskere. Det er da også ét af de interessante resultater fra vores review, som vi går videre med, nemlig balancen mellem lærervejledningernes (intentionelle) design og deres faktiske brug i praksis.

Vi ser endnu ikke særlig meget forskning, der direkte forholder sig til digitale lærervejledninger, og de muligheder der kan ligge i at designe nye former for lærervejledninger med ny teknologi, som også viser sig at være en hjælp i forhold til læreres professionelle udvikling, og hvor lærervejledninger således bliver til andet og mere end manualer eller instruktioner til brugen af selve læremidlet. Der er nogle spændende veje at følge her både i forskning og praksis.

Se explainer om, hvad et forskningsreview er: