Status på projektet ‘Vurdering af den digitale underviserplatform GAMBIT® – specifikt programmet Hjernen På Skemaet’

I efteråret 2022 har Peter Gundersen, lektor og ph.d. ved Professionshøjskolen Absalon, sammen med kollegaen Kit Stender Petersen, lektor og ph.d. ved Professionshøjskolen Absalon, igangsat en vurdering af den digitale undervisningsplatform Hjernen på Skemaet® (HPS). Kit er særligt optaget af inklusions- og eksklusionsprocesser blandt børn i dagtilbud og i grundskolen. Derfor er Kits rolle at beskrive, hvordan man kan forstå målgruppen og hvordan man kan forstå læring i relation til den målgruppe. Peter undersøger det digitale læremiddels design. Dette interview tager udgangspunkt i Peters arbejde med vurderingen af den digitale platform, der er udarbejdet af Dansk Skoleskak.

Hvorfor ønsker Dansk Skoleskak at få en vurdering af Hjernen På Skemaet?

Dansk Skoleskak har arbejdet med at integrere skak i undervisningen, ikke fordi de gerne vil have at elever skal begynde på at spille skak, men fordi de ser det som god indgang til, at man kan arbejde med en række både faglige og sociale færdigheder. Den særlige indsats, HPS, er rettet mod et specialiseret område – mod elever, som på en eller anden måde har udfordringer, og som er placeret i specialtilbud. . Det, som Dansk Skoleskak er optaget af i forhold til læringsplatformen, er, om de kan hjælpe eleverne til at opnå en øget trivsel, at få bedre sociale kompetencer og blive en større del af et fællesskab.

Skoleskak har ønsket at få vurderet styrker og svagheder ved platformen og at få foretaget en specifik vurdering af undervisningsmaterialets egnethed til at arbejde med elevernes bevidsthed om mental sundhed og sociale kompetencer, hvilket er projektets formål.

Hvad siger lærerne om Hjernen På Skemaet?

Lærerne er generelt berejstret for platformen HPS. Den er overskuelig og nem at arbejde med og har en tydelig progression, når eleverne bevæger sig fra en opgave til en anden. Derudover bruger platformen metaforer i opgaverne, som kan være med til at give klassen et fælles sprog.

Dét, som lærerne påpeger som en svaghed ved HPS, er, at platformen er afkoblet fra grundskolens fag. Lærerne skal selv kunne koble læremidlet til fagdidaktiske refleksioner. Dette kan være tidskrævende for den enkelte lærer, som i forvejen er presset på tid, hvorfor der er et ønske om, at et redesign har fagdidaktiske overvejelser med i fx lærervejledningen. På den måde vil lærerne nemmere kunne retfærdiggøre, hvorfor de har valgt at bruge læremidlet i undervisningen.

Hvad er I kommet frem til i den foreløbige analyse?

På baggrund af observationer og interviews med lærere i undervisningen er Peter og Kit kommet frem til flere spændende analysepunkter.

HPS rammer en bred målgruppe, hvilket stiller krav til, at lærerne også kan formå at redesigne deres undervisning, så det bliver meningsfuldt i forhold til konteksten og ikke mindst i forhold til eleverne i klassen. Hvad er formålet, hvilke didaktiske overvejelser bringes i spil og ikke mindst hvordan passer det ind i Fælles Mål?

Forskerne har desuden været optaget af, hvad HPS bygger på af grundforståelser. Der er en tydelig forståelse af, hvordan viden i en kontekst kan overføres til en anden kontekst. Det vil sige, at eleverne træner deres kompetencer, mens de spiller skak. Det kan eksempelvis være, at eleverne lærer at sige goddag til sin modstander, når spillet starter. Eller at eleverne lærer ikke at kaste med skakbrikkerne, når de er ved at tabe spillet. Disse kompetencer kan også overføres til hverdagslivet – i en transferlogik. Denne transferlogik har Peter og Kit været særligt optagede af undervejs i projektet. Begrebet transfer er meget debatteret, og der er lavet mange undersøgelser på det. Det er derfor også omdiskuteret, hvorvidt man kan sige, at det der bliver lært i en sammenhæng (eksempelvis mens man spiller skak) overføres til en helt anden kontekst. Har eleverne rent faktisk lært kompetencen gennem skak, når de fx hilser på en bekendt. Eller sker det, fordi eleverne har lyst til at hilse i den givne situation. Det er svært at entydigt at svare på.

Peter og Kit har derfor været optaget af begrebet grænsekrydsning.

I modsætning til transfer ser grænsekrydsningsteori på to kontekster samtidigt for eksempel skole og fritid. I stedet for at se på hvorvidt en persons adfærd ændrer sig fra en læringssituation til en lignende, kigger vi i et grænsekrydsningsperspektiv på hvordan praksisser påvirkes i begge kontekster. I det perspektiv er bliver elevernes adfærd i mindre grad løsrevet fra den kontekst de befinder sig i.

En anden del, som også optager Peter og Kit, handler om, hvordan vi forstår trivsel og selvregulering. Hvad er det for et perspektiv eller kontekst, man kommer med. Designet i HPS har fokus på den enkelte elevs udvikling afsociale kompetencer. Peter og Kit tror på, at det vil gavne HPS-platformen, hvis der bliver tænkt i et mere situeret perspektiv, hvor der er fokus på at være en del af et fællesskab og hvor man i højere grad ser på trivsel i fællesskabet snarere end i den enkeltes kognitive udvikling. Det er selvfølgelig store tanker, som vi sætter på dagsordenen over for Skoleskak.