Eva Rymann
Jeg er journalist og forskningsformidler.
Jeg arbejder som kommunikationskonsulent i Center for Anvendt Skoleforskning på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Her arbejder jeg med at formidle skole- og dagtilbudsforskningen, ligesom jeg bedriver forskningsformidling for Læremiddel.dk, HistorieLab og Smag for Livet / GastroLabCollege. Jeg har også løst en lang række redaktør- og udviklingsopgaver i regi af Smag for Livet.
I årene 1998 – 2014 var jeg redaktionschef på TV 2 Nyhederne, hvor jeg især arbejdede med udvikling af online nyhedsjournalistik og redaktionel ledelse. Desuden var jeg ekstern censor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Sammen med Mikael Schneider har jeg udgivet bøgerne “Sådan smager børn. Den videnskabelige forklaring på, hvad dit barn vælger at spise – og hvorfor” (Gyldendal, 2018) og “En festival af smag” (Smag for Livet Forlag, 2021).