Therese Malene Nielsen
Jeg underviser i natur/teknologi og fysik/kemi på læreruddannelsen og deltager i forsknings- og udviklingsarbejde.
Jeg kommer med en baggrund som grundskolelærer, hvor jeg har undervist i naturfagsrækken, og har derfor førstehåndserfaringer med brugen af forskellige læremidler i min undervisning.
Jeg er særligt optaget af naturfagsteksternes kvalitet i et læringsperspektiv, og hvordan læremidler designer kompetencebaserede undervisningsforløb til grundskolens fire naturfag.
Derudover retter mine forskningsinteresser sig imod kønsperspektiver i naturfags- og teknologiundervisningen, og hvordan en kønsbevidst tilgang kan sikre lige deltagelsesmuligheder for alle eleverne. Herunder er jeg også interesseret i, hvordan eventuelle kønsstereotype repræsentationer i undervisningsmaterialer påvirker elevernes deltagelsesmuligheder.