Program
Kl. 9.00 – 9.30 Indskrivning og kaffe
Kl. 9.30 – 10.00 Velkomst og præsentation af projektet Brugerdreven innovation af digitale læremidler
v/ ph.d. og projektleder Marie Falkesgaard Slot
I dette oplæg fremlægges projektets formål, genstandsfelt og ikke mindst de samlede resultater af projektdeltagernes arbejde med brugerdreven innovation og digitale læremidler. Oplægget tager udgangspunkt i en antropologisk undersøgelse af læreres og elevers konkrete brug af digitale læremidler og i anbefalinger til digitale læremidlers design.
Kl. 10.00 – 10.35 Digitale læremidler og didaktisk design
v/lektor Stig Gissel, University College Lillebælt, og lektor Else Marie Okkels, University College Syddanmark.
Oplægget vil pege på lead-user metoden som en vej til at forlagene kan indsamle data til udvikling af hensigtsmæssige og brugbare digitale læremidler. Spørgsmålet bliver, hvilke erfaringer vi kan høste fra den brugerdrevne innovation, som foregår i folkeskolen, og hvordan vi kan overføre denne viden, så vi fx gennem didaktisk design kan forsøge at støtte lærere og elever i at udføre en it-baseret og multimodal undervisning.
Kl. 10.35 – 11.10 Processer i undervisningen
v/ ph.d. og lektor Jeppe Bundsgaard, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, og ph.d. og videncenterleder Thomas Illum Hansen, Læremiddel.dk.
Vi har i vores forskning i BIDL haft fokus på processer i undervisningen. Vi har rejst spørgsmål som: Hvilke typer processer ser man i undervisningen? Hvordan kan digitale procesværktøjer hjælpe læreren med at planlægge og styre komplekse undervisningsprocesser og samtidig gøre undervisningen mere fleksibel og elevaktiverende? I projektet har vi i en brugerdreven innovationsproces bl.a. udviklet en teknologi, vi kalder en tematavle. Vi præsenterer tavlen og de innovationsmetoder, der ledte os frem til den.
Kl. 11.10 – 11.25 Pause
Kl. 11.25 – 12.00 Digitale læremidler mellem mål og midler
v/ lektor Ove Christensen, University College Sjælland og lektor René Christiansen, University College Sjælland.
Vi har undersøgt skolelederes opfattelse af og holdning til digitale læremidler. I oplægget vil vi trække to interessante fund frem: Hvilken rolle spiller læremidler i skolelederes visioner for skolen, og på hvilken måde kan læredifferentierede læremidler være et middel til udviklingen af en anderledes læremiddelkultur i skolen?
Kl. 12.00 – 12.35 Brugerdreven innovation – Et metodisk blik
v/ direktør fra Knowledge Lab Niels Henrik Helms, Syddansk Universitet.
Brugerne har svaret på, hvordan vi skal skabe det “nye”. Men hvordan finder vi måder, der sikrer eller i hvert fald øger sandsynligheden for, at brugerne artikulerer sig – Hvordan får vi svar og spørgsmål frem? I oplægget diskuteres forskellige metoder, og hvordan de er med til at strukturere udviklingsprocesser og udviklingsrum.
Kl. 12.35 – 13.15 Frokost
Kl. 13.15 – 14.00 1. workshopspor
Hver deltager tilmelder sig en workshop – se oversigt her.
Kl. 14.00 – 14.15 Kaffepause
Kl. 14.15 – 15.00 2. workshopspor
Hver deltager tilmelder sig en workshop – se oversigt her.
Kl. 15.00 – 16.00 To bud på fremtidens digitale læremidler
Forlagsdirektør Alinea, Ebbe Dam Nielsen
Dekan på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Lars Qvortrup