Preben Olund Kirkegaard

Docent, forskningsleder og ph.d.

Telefon: 72 69 04 16
Email: pok@ucn.dk

Jeg er docent og forskningsleder på læreruddannelsen på Professionshøjskolen UCN. Jeg er optaget af, hvad der kendetegner pædagogiske handlinger i uddannelsessystemet herunder brugen af forskellige læremidler. Den undervisningsmæssige praksis kan planlægges og forudses i begrænset udstrækning i forhold til elevernes læring. Undervisning og læring kan derfor ikke forstås ud fra en simpel årsags- og virkningslogik. Af dette følger, at læring ikke kan forstås som en direkte følge af undervisningen, fordi eleverne laver fortolkninger af undervisningen og selv indvirker på deres egen fortolkning af undervisningen.

På den baggrund er jeg optaget af forskningen i, at vidensgrundlaget for lærernes uddannelse og arbejdet indbefatter forskningsmæssig viden om fag, didaktik, pædagogik og praktisk viden. Når praktiske opgaver skal gennemføres i skolen, er det nødvendig med viden om, hvordan forskellige ressourcer, herunder læremidler, skal spille sammen. Gennem mange år har jeg arbejdet med kundskabsintegration som en væsentlig del af professionsudøvelsen. Både i læreruddannelsen og i skolen er det at skabe sammenhænge mellem forskellige vidensressource en integreret del af professionsudviklingen. I debatter om forskningsbaseret professionsudøvelse bliver det ofte fremhævet, at der er behov for at skabe sammenhæng mellem forskning og den praktiske professionsudøvelse eller mellem teori og praksis.

Tilmeld nyhedsbrev
×
Læremiddel-interesseret?

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få nyheder, ny viden og ny forskning direkte i din indbakke.