Nyhed

Fem gode råd til brugen af MatematikFessor i undervisningen

Hvad er baggrunden for undersøgelsen?

Læremiddel.dk lavede i 2021-2022 i samarbejde med Alinea Egmont en undersøgelse, der havde til formål at undersøge elevers og læreres brug af det digitale, adaptive læremiddel MatematikFessor i undervisningen i grundskolens indskoling, mellemtrin og udskoling.

Baggrunden var at få mere viden om, hvordan lærere lader læremidlet indgå i deres undervisning, herunder hvilke dele af faget og forløb det anvendes til. Vi ville også undersøge, hvordan lærere rammesætter brugen af læremidlet, vejleder eleverne under arbejdet, samler op, samt hvordan de anvender og supplerer læremidlets feedback og evaluering.

Hvorfor er det vigtigt at undersøge MatematikFessor?

Undersøgelsen er først og fremmest vigtig, fordi 80% af lærerne har adgang til læremidlet i undervisningen. Dermed får det stor betydning for matematikundervisningen og elevernes læring, hvordan lærere anvender læremidlet i praksis. Tre af de seks observerede og interviewede lærere anvender MatematikFessor som deres primære læremiddel.

Til trods for, at læremidlet har udviklet sig siden projektets (og artiklens) afslutning, er pointerne stadig relevante.

Den kompleksitet og interaktion, der opstår mellem

1. læremidlets potentialer og begrænsninger,
2. lærerens brug og ageren, når læremidlet anvendes, samt
3. elevernes brugsmønstre

kan have konsekvenser for undervisningens karakter samt kvaliteten af undervisningen og elevernes læringsudbytte.

 

Hvilke fund har I gjort?

Projektet er en mindre undersøgelse, der dog alligevel viser et billede af en undervisning, der indeholder en række dilemmaer, hvorfor vi ønsker at henlede opmærksomheden på, at læremidlet i kraft af sin struktur kan lægge op til en bestemt slags undervisning. Vores pointe i artiklen er bl.a., at denne undervisning kalder på, at læreren foretager en række didaktiske overvejelser og valg.

I vores seks cases er det sådan, at læreren ofte overlader indholdsvalget til eleverne og feedbacken til læremidlet. Dermed bliver undervisningen præget af meget individuelt arbejde, idet eleverne vælger forskelligt indhold, og læremidlets adaptivitet retter niveauet mod hver enkelt elev. Det giver mindre grundlag for samarbejde blandt eleverne, og det bliver dermed også en udfordring at lave opsamling for læreren.

Vores ærinde er ikke at hævde generaliserende udsagn om matematiklæreres brugsmønstre og elevers handlemønstre i forhold til MatematikFessor. Vi siger ikke, at det er sådan i alle klasser for alle lærere. Snarere ønsker vi at kvalificere både læreres og elevers brug af læremidlet baseret på de brugsscenarier, vi har observeret i de seks cases.

I de seks cases ser vi flere brugsmønstre hos lærerne og dertil koblede handlemønstre hos eleverne i samspillet med læremidlet.

Vi ser, at lærerne

• hovedsageligt anvender de færdighedstrænende elementer fra læremidlet i undervisningen og således ikke/sjældent inddrager de matematiske kompetencer.
• har forskellig introduktion til og rammesætning af undervisningen, afhængigt af om de anvender læremidlet som hhv. primært eller sekundært læremiddel.
• er resultatorienterede i deres vejledning af eleverne.
• ikke får lavet opsamling eller udelukkende har fokus på resultater, hvis de samler op.

For eleverne ser vi, at

• der er forskelle i, hvordan de lavt- og højtpræsterende elever vælger og begrunder deres valg af indhold, hvordan de anvender læremidlets feedback, og hvilke strategier de anvender ved udfordring.
  1. de højtpræsterende elever anvender ikke læremidlets ressourcer, når de har brug for hjælp, men tyr til strategier som hacking (hvor de snyder programmet, fx ved at gå ud af det for at få en anden opgave) eller spørger læreren – hvor de så, som nævnt, får resultatorienteret vejledning,
  2. de lavtpræsterende elever bruger i højere grad læremidlets ressourcer (og andre strategier), men de får ikke tilstrækkelig hjælp af oplæsningsfunktionen i programmet eller videoernes indhold. Læremidlets forklaringer er for ofte ikke relevante i forhold til deres specifikke udfordring.
  3. Vi finder på den baggrund 4 spor, der retter sig mod lærernes brugsmønstre i relation til læremidlet og de højt- og lavtpræsterende elevers handlemønstre.

Hvordan kan jeres fund komme lærere til gavn?

Vi ønsker at kvalificere både læreres og elevers brug af læremidlet MatematikFessor baseret på de brugsscenarier, vi har observeret i de seks cases.

Projektets fund er blevet formidlet til forlaget, og vi ser og oplever, at læremidlet har udviklet sig siden.

Fundene kan derudover hjælpe lærere ved at fremhæve vigtige aspekter af didaktiske brugsmønstre, herunder rammesætning, vejledning og opsamling. Ved at forstå hvordan de forskellige brugsmønstre påvirker elevernes valg og læring, kan lærere tilpasse deres undervisning i samspillet med det digitale læremiddel.

Fem gode råd til lærere om brugen af MatematikFessor i undervisningen

Vi har overordnet en række anbefalinger, som kan sammenfattes således:

• Etabler en solid faglig ramme for undervisningen og vælg indhold og aktiviteter i læremidlet omhyggeligt, således at det målrettes den specifikke faglige forståelse, som ønskes udviklet hos eleverne.
• Sørg for at integrere faglig vejledning sammen med læremidlets feedback. Dette kan være med til at bygge bro mellem det faglige indhold, læremidlets ressourcer og elevens forståelse.
• Vær opmærksom på de potentielle udfordringer, der kan opstå ved at inkludere et konkurrenceelement. Dette kan hjælpe med til, at eleverne forbliver engagerede og motiverede uden at opleve unødvendigt pres eller stress.
• Vægt samarbejde og mundtlig interaktion højt blandt eleverne i brugen af læremidlet. Dette kan fremme en dybere forståelse og styrke deres kommunikative kompetencer gennem aktiv deltagelse og dialog.
• Gennemfør regelmæssige faglige opsamlinger undervejs og ved afslutningen af undervisningen. Dette hjælper med at konsolidere elevernes forståelse og afsøge, hvorvidt de har forstået og integreret de væsentlige begreber og færdigheder.