Er leder af Læremiddel.dk, og har gennem flere år arbejdet med og forsket i læremidler. Han er optaget af at finde begreber for de mange forskellige typer læremidler og metoder til at analysere og vurdere dem. Det interesserer ham meget at udvikle nye læremidler og at finde ud af, hvordan brugerne anvender læremidler, samt hvilken effekt brugen af læremidler har i forhold til læring.
Årsberetning 2024: Året der gik
I årsberetningen for 2024 kan du læse Stig Toke Gissels tanker om året, der er gået. Du kan ligeledes læse om Kia Wied og Dorthe Carlsens tanker om det landsdækkende videncenter. Årsberetningen indeholder desuden beskrivelser af projekter, aktiviteter og initiativer i Læremiddel.dks forskningsprogrammer, og kommer også ind på andre aktiviteter, der ligger uden for programmerne, kommunikation og forskningsformidling, forskningstidsskriftet Learning Tech samt vores konference for lærerstuderende og undervisere på læreruddannelsen.
Download årsberetningen som printvenlig pdf
Fra 1. januar 2025 træder Læremiddel.dk ind i en ny æra som Nationalt videncenter for læremidler. Læs mere om denne nyhed her.
Med deltagelse fra alle seks professionshøjskoler bliver videncenteret Danmarks største vidensmiljø inden for læremidler og læremiddeldidaktik. Denne udvidelse betyder, at forskningsbaseret viden og praksisnære løsninger nu kan nå endnu flere lærere i hele landet.
I sin sidste årsberetning som leder reflekterer Stig Toke Gissel over videncentrets rolle i en tid, hvor skolen står over for store forandringer. Debatten om digitale og analoge læremidler har fyldt meget i 2024, og Stig Toke Gissel opfordrer til, at diskussionen baseres på nuancer og forskning frem for anekdoter. “Hvad vi ønsker, at vores læremidler skal kunne gøre for eleverne og lærerne, bør være udgangspunktet for debatten,” understreger han.
Med fokus på at styrke lærernes professionelle dømmekraft og skabe læremidler af høj didaktisk kvalitet er Læremiddel.dk klar til at støtte skolerne i at realisere de nye fagplaners intentioner. Den nye struktur giver centeret mulighed for at levere konkrete, forskningsinformerede bidrag til lærernes daglige arbejde og elevernes faglige progression.
Du kan desuden læse om Læremiddel.dks projekter, publikationer og forskningsformidling for 2024 samt læse om de to udgivelser tidsskriftet Learning Tech har udgivet.
Årsberetning 2024
Du kan hente Læremiddel.dks årsberetningen for 2024 på linket herunder.