Projektbeskrivelse
De seneste årtier er der investeret en del ressourcer i at fremme brugen af digitale læremidler og læringsressourcer i folkeskolen. It-infrastrukturen er blevet udbygget. Lærernes digitale kompetenceudvikling er blevet sikret med de pædagogiske it-kørekort. Nye E-tjenester bliver jævnligt udbudt. Og i perioden 2004-07 gennemførte regeringen en ambitiøs satsning, programmet It i Folkeskolen (ITIF), der bl.a. gav forlagene mulighed for at søge midler til at udvikle digitale læremidler, samtidig med at kommunerne kunne søge om midler til computere til alle elever i 3. klasse og til at implementere it-strategier på alle niveauer fra klasserummet til kommunens overordnede indsats.
På trods af den massive indsats er lærebogen stadig den mest udbredte læremiddeltype i folkeskolen, og forlagene melder samstemmigt om problemer med at få skabt et marked for digitale læremidler.
Derfor ville vi med dette projekt udvikle nye forretningsmodeller og nye tilgang til markedet, der kan styrke det erhvervspolitiske sigte via brugerdreven innovation af digitale læremidler. Brugerne omfatter flere led og niveauer fra forlag til folkeskole. Projektet involverede således både elever, lærere, skolebibliotekarer, pædagogiske konsulenter, forskere og producenter i en niveauoverskridende innovationsproces, der kunne synliggøre nye markedsmuligheder og “first mover”-fordele – både i et nationalt og et internationalt perspektiv.
Download hele projektbeskrivelsen her Brugerdreven innovation af digitale læremidler
Projektplan
Faser og forløb
Projektet løb over to år fra primo februar 2009 til primo februar 2011 og indeholdt fem større aktivitetsfaser:
1.Vidensafklaring og undersøgelsesdesign:
Kortlægning af aktørernes aktuelle viden og eksisterende metoder til at inddrage slutbrugere i forbindelse med udvikling af læremidler. I forlængelse heraf udvikles et undersøgelsesdesign for fase 2.
2.Antropologisk undersøgelse:
Feltstudier gennemføres på 6 skoler og 6 Centre for Undervisningsmidler, hvor udvalgte lærere, elever, skolebibliotekarer og pædagogiske konsulenters brug af og vejledning i brug af læremidler følges og beskrives. Kontrolstudier gennemføres på 6 andre skoler.
3.Idé- og metodeudvikling:
På baggrund af fase 1 og 2 udvikles nye metoder til inddragelse af slutbrugere. Den antropologiske undersøgelse lægges til grund for en analyse, der skal generere ideer og sandsynliggøre nye markedsandele og designpotentialer.
4.Prototypetest:
De involverede forlag udarbejder på baggrund af den forudgående idéudvikling i innovationsnetværkene mock-ups eller koncepter for produktudvikling, der testes i innovationsnetværket i forbindelse med workshops og teknologimedierede aktionslæringsforløb. UNI-C bidrager med forslag til nye distributionsformer.
5.Vidensspredning:
Den indsamlede viden og metodeudvikling formidles løbende via netværk, elektronisk platform og eksperimentel web-TV, der spreder viden om feltstudierne.
Download detaljeret projektplan for de fem faser Projektplan Brugerdreven innovation af digitale læremidler
Projektdeltagere og styregruppe
Projektleder
Marie Falkesgaard Slot
mafs1@ucl.dk
University College Lillebælt
Styregruppe
Thomas Illum Hansen
thih@ucl.dk
University College Lillebælt
Karsten Gynther
kgy@ucsj.dk
University College Sjælland
Jens Jørgen Hansen
jjh@ucsyd.dk
Univeristy College syd
Jeppe Bundsgaard
jebe@dpu.dk
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
Hans Henrik Helms
nhh@ipfu.sdu.dk
KnowledgeLab
Download liste over samtlige projektdeltagere Deltagere i projektet BIDL Brugerdreven innovation af digitale læremidler
Samarbejdspartnere
Projektet blev gennemført i samarbejde med 11 partere:
University College Lillebælt
University College Sjælland
University College Syd
Syddansk Universitet, Knowledgelab
DPU – Forskningsprogrammet IT og medier i et læringsperspektiv
Alinea
Dafolo
Mikroværkstedet
UNI-C
Odense Kommune
Fredericia Kommune
Vidensspredning
Den indsamlede viden og metodeudvikling er løbende formidlet via netværk, digital platform og distribution af bearbejdet videomateriale fra feltstudierne.
Læremiddel.dk havde ansvaret for systematisk vidensspredning og den projektledelse og projektstyring, der sikrer projektets validitet.
Afsluttende konference
Projektet blev afsluttet med en konference 17. marts 2011 i Odense. Koneferencen henvendte sig til forlagsbranchen og de forskellige brugergrupper.