Idé, metodeudvikling og prototypetest
Idé- og metodeudvikling
På baggrund af fase 1 og 2 udvikles nye metoder til inddragelse af slutbrugere. Den antropologiske undersøgelse lægges til grund for en analyse, der kan generere ideer og sandsynliggøre nye markedsandele.
Analyse og anden databehandling
Læremiddel.dk har ansvaret for anden behandling af empiriske data, der har til hensigt at tydeliggøre brugernes erkendte og ikke-erkendte behov og i forlængelse heraf designpotentiale og mulige markedsandele.
Download rapporten: BIDL rapport Anden behandling af antroplogisk undersøgelse.
Metodeudvikling
Knowledge Lab har ansvaret for udvikling af generiske metoder til brugerdreven innovation af digitale læremidler, der præsenteres på et metodeudviklingsseminar i innovationsnetværket, hvor feltstudier og metodeudvikling diskuteres.
Download Metodeseminar KnowledgeLab
Download Udvikling af generiske metoder
Delprojektrapport og tredje databehandling
Aktørerne i netværket responderer på seminaret ud fra nye refleksionsmodeller, der er udarbejdet med basis i den antropologiske undersøgelse. Læremiddel.dk har ansvaret for at sammenfatte respons, input fra seminar og analyserne af data i en samlet delrapport for projektet, der distribueres til netværket.
Herunder kan du downloade rapporter fra projekts anden fase:
Empiriske studier af skolelederperspektiver Af Ove Christensen og René B. Christiansen
Her kan de sgu lege videre Af Vinnie Lerche Christensen og Else Marie Okkels
Processer i undervisningen Af Jeppe Bundsgaard
Innovationsfase
Alle aktører orienterer sig i delrapporten med henblik på udvikling af designpotentialer for digitale læremidler.
På et 3-dages udviklingsseminar arbejdes der med at artikulere og eksplicitere brugernes behov og formulere scenariemodeller for digitale læremidler og for udvikling af infrastruktur og organisation.
Læremiddel.dk har ansvaret for at opsamle seminarets input og den efterfølgende respons i en revideret rapport.
Prototypetest
De involverede forlag udarbejdede på baggrund af den forudgående idéudvikling i innovationsnetværkene mock-ups, modelskitser og/eller nye koncepter for produktudvikling, der blev testet i innovationsnetværket i forbindelse med workshops og teknologimedierede aktionslæringsforløb. UNI-C tilrettelagde en workshop for hele innovationsnetværket, hvor nye idéer til modeller for distribution og organisation kunne afprøves.
Udvikling af prototyper
De involverede forlag og UNI-C udarbejdede mock-ups, modelskitser eller nye læremiddelskoncepter – afhængigt af de antropologiske undersøgelser.
Læs også de artikler, som medarbejdere i projektet har udarbejdet om denne fase af projektet:
Den_dag_skolens_mure_forsvandt af Stig Toke Gissel
Digitale læremidler, didaktisk design og brugerdreven innovation af Else Marie Okkels & Stige Toke Gissel
Testning af prototyper
Gennemførelse af en række éndagsworkshops, hvor prototyper og koncepter testes i en dynamisk proces, en form for teknologimedieret aktionslæring, hvor erkendte og ikke-erkendte behov blev artikuleret gennem mødet med nye prototyper og koncepter. Knowledge Lab havde ansvaret for testningen.
Færdig rapport
Prototypetestningen udgør sidste element i den samlede participatory design-proces. På baggrund heraf færdiggjorde Læremiddel.dk en slutrapport, der ligger til grund for den videre vidensspredning.