Nyt call for papers til Learning Tech 4
Temaet for Learning Tech er denne gang multimodalitet.
Multimodalitet i klasserummet – didaktiske designs
Learning Tech er et peer-reviewed forskningstidsskrift om læremidler, didaktik og teknologi. Temanummer 4 drejer sig om multimodalitet i læremidler og didaktiske designs.
Teorierne om multimodalitet har de seneste år påkaldt sig interesse og opmærksomhed fra forskere. Teorierne i sig selv er i konstant udvikling. Men også anvendelsen af teorierne om multimodalitet i relation til udvikling og analyse af didaktiske designs (herunder analyser af læremiddelbrug og praksis), har haft momentum. Multimodalitet er etableret som genstandsfelt og teoridannelse, og vi ser tegn på, at teorierne er ved at være modne til en kritisk refleksion og videreudvikling.
Med dette temanummer af Learning Tech ønsker vi at sætte fokus på og indkalde bidrag til forskningsartikler, der omhandler følgende spørgsmål:
- Hvad er den aktuelle status og perspektiverne i det teoretiske felt, som kan benævnes det multimodale, og hvad er perspektiverne heri for forskningen i læremidler og didaktiske designs?
- Hvilke generelle tendenser kan vi se i omsætningen eller anvendelsen af det multimodale i læremidler og didaktiske designs?
- Er de begreber og begrebsapparater, som er udviklet i relation til multimodalitet, tilstrækkelige i forhold til at favne en multimodal læremiddel- og undervisningsvirkelighed? Eller har vi brug for nye eller supplerende begreber?
- Hvilket empirisk, teoretisk eller filosofisk fundament kan teorierne om multimodalitet forbindes med eller funderes på? Er teorien om multimodalitet klar til at podes med andre traditioner? Kan teorierne om multimodalitet fx forbindes med et begreb om læring og progression, psykologisk teori eller erkendelsesteori?
- Hvilke metodiske og metodologiske tilgange er relevante i forhold til at bringe forskningen i multimodalitet videre – herunder den forskning som anlægger et multimodalt fokus på læremidler og didaktiske designs?
Deadlines:
Abstract indsendes senest d. 1. april 2018.
Learning Tech 4 udkommer september/oktober 2018.
For retningslinjer, skrivevejledning m.m. se under menupunktet ’Learning Tech’ på www.laeremiddel.dk.
Kontakt:
Spørgsmål sendes til redaktionens e-mail: