Hvordan anvender lærervikarer lærervejledninger?

Luise arbejder med matematik og engelsk i indskolingen og med samfundsfag for de ældre elever. Hun beskriver sig selv som en lidt atypisk profil for lærerstuderende, men påpeger, at det er en fordel at have erfaringer med undervisningsmateriale til forskellige klassetrin – også som lærervikar. Luise giver udtryk for, at arbejdet som lærervikar indebærer en del usikkerhed, fordi man ikke altid kan vide, hvad dagen bringer med sig.

Forberedelsen som lærervikar

Luise har været ude på skolerne både som lærervikar og som lærerstuderende i praktik. Hendes oplevelse er, at det er to forskellige scenarier. Som lærerstuderende i praktik får hun tid til at undersøge et emne i dybden, ligesom der er tid til feedback og sparring fra vejlederen. Som lærervikar overtager hun en klasse på dagen, når hun møder ind. Det stiller krav til både lærervikaren og lærervejledningen.

Luise beskriver i interviewet, at hun har haft en 0. klasse i sit arbejde som lærervikar. Her er der som oftest ikke ret meget pensum, hvis overhovedet, at sætte sig ind i. I stedet har hun fået en kopimappe med opgaver, hun kan sætte eleverne i gang med.

I seneste praktik beskriver Luise en anden oplevelse, idet hun fik til opgave at undervise om økonomi i en udskolingsklasse i samfundsfag. Hendes forberedelse strakte sig over en måned, hvor hun havde mulighed for at søge inspiration og skabe sig et overblik. Til dette formål anvendte hun i høj grad et undervisningsforløb på Clio og den tilhørende lærervejledning. Det blev fundamentet, hun kunne danne et kortere undervisningsforløb ud fra:

Jeg har været inde på Clios hjemmeside, hvor jeg har fundet inspiration i forhold til et undervisningsforløb om økonomi, som jeg kan bruge i samfundsfag. Jeg har brug en pick-and-choose-metode i forhold til, at jeg selvfølgelig har skullet lave mit eget forløb og samtidig har skullet tænke ind, at jeg kun havde seks lektioner med klassen. Forløbene på Clio var længere end seks lektioner, så der blev jeg selvfølgelig nødt til at sortere i materialet.

Elevernes respons på Luises forløb var god, fordi indholdet gav anledning til nyttige refleksioner og spørgsmål. Det var noget, Luise oplevede havde en positiv effekt på elevernes engagement undervejs. Hun fortæller:

Jeg synes faktisk, at eleverne virkede til at være rigtig positive over for det. Nu havde jeg selvfølgelig valgt ud, hvad, jeg syntes, kunne være relevant og spændende. Så jeg havde måske også valgt noget fra, men det, jeg havde valgt, også i form af aktiviteterne, var godt i forhold til, at det både var en blanding af læseaktiviteter, skriveaktiviteter og lidt gruppearbejde. Så det var ret godt differentieret på den måde. Det var også noget af det, jeg selv havde mærket undervejs.

Hun nævner det også som vigtigt for hendes egen udvikling som fremtidig lærer, at hun kan ændre i dele af forløbet og opleve succes med det. Men det kræver tid og en fornemmelse af, hvad der er muligt for de pågældende elever på dagen.

Den ideelle lærervejledning

For Luise giver den ideelle lærervejledning et hurtigt overblik over læremidlet. Den skal indeholde en simpel målsætning, ligesom den skal indeholde en kort og præcis beskrivelse af de faglige mål og didaktiske overvejelser samt korte og klare instruktioner til aktiviteter og materialer. Til gengæld må fagligt indhold gerne stå i baggrunden. Det kunne eksempelvis være som links til eksterne sider, hvor hun – efter behov – selv kan opsøge den fornødne viden, hun er mindre stærk i.

Det er vigtigt som lærervikar at have noget, man kan samle op på farten. Og specielt noget, der ervarieret i form af aktiviteter, tekster og forskellige emner. For mig er det vigtigt, at det er bredt, både fagligt og aktivitetsmæssigt, og at have noget fagligt at vælge imellem til forskellige klassetrin, så man ikke ender med at sige: ’lad os spille rundbold’. Det er godt med en klar og simpel målsætning og med klar instruktion til både aktiviteter og materialer. Den faglige viden kan ligge eksternt tilgængelig, men det vigtigste er det fagdidaktiske.

Derudover skal konteksten også tænkes ind i lærervejledningen, så der er rigeligt med valgmuligheder alt efter, hvad lærervikaren vurderer, eleverne kan være med på. Hun forklarer:

De ting, du vil kunne sætte eleverne til en mandag morgen, er måske lidt anderledes, end det, du kan få dem til en fredag eftermiddag. Derfor vil det være godt at kunne vælge, hvordan føler jeg, at energiniveauet er lige nu og derigennem gribe en aktivitet eller noget materiale, der passer ind i dagsformen hos eleverne.

Luise ser den ideelle lærervejledning som et stort aktiv for lærervikarer, da den hurtigt kan hjælpe med at danne et overblik over både aktiviteter, materialer og fagdidaktiske overvejelser. Især i nye klasser på forskellige klassetrin, som lærervikaren hurtigt skal kunne give kvalificeret undervisning.