Inspiration og undervisningsmidler leveret til døren!

Praksisnær undervisning skal ifølge undervisningsminister Mattias Tesfaye tilbage i klasselokalet.

I efteråret har to store rapporter, “Trygge fællesskaber i skolen” fra Børns Vilkår og “Motiverende undervisning – ifølge børnene” fra Tænketanken Mandag Morgen uafhængigt af hinanden sat fokus på, at mange skolebørn på mellemtrinnet og i udskolingen oplever problemer med motivationen i undervisningen, og at det kan skade deres trivsel. Børnene i undersøgelserne peger selv på årsager som lange skoledage med ensformig, stillesiddende undervisning. De fortæller, at undervisningen bliver langt mere motiverende, når den brydes op med fx bevægelse, projektarbejde, læringsspil eller aktiviteter, der inddrager hele skolens område.

En mere praktisk folkeskole 

Børnenes vidnesbyrd og anbefalinger flugter fint med Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfayes ønske om, at praksisnær undervisning skal fylde mere i undervisningen:

Viden er ikke kun det, man kan læse sig til i bøgerne. En person, der er dygtig til at udtrykke sig på skrift, er ikke klogere end en person, der er dygtig til at udtrykke sig med sine hænder. Det er bare en anden form for viden. ​Håndværksmæssige færdigheder, musikalske, æstetiske, kulinariske. Det kan ikke formidles til vores børn alene med bogstaver på en skærm. Det må prøves, øves og læres i praksis. Med en guitar, en pensel, en hammer, et piskeris.

Sådan siger ​Undervisningsminister Mattias Tesfaye​ i et indlæg i Sjællandske Nyheder fra april. Han mener, at folkeskolen skal være mere praktisk.

Multimodal undervisning 

Både elevernes og Børne- og undervisningsministerens ønsker har solid forskningsfaglig opbakning. Vi har spurgt Dorthe Carlsen, docent og ph.d., fra UC Syd, som siger:

God undervisning er bl.a. karakteriseret ved en vekselvirkning mellem forskellige repræsentationsformer: at vi bringer kroppen, genstande, billeder og sprog i spil i undervisningen.

Hun forklarer, med henvisning til den såkaldte “modalitetseffekt”, at det generelt kan anbefales at bringe flere modaliteter i spil ved at kombinere talt og skrevet tekst, billeder og lydspor på en varieret måde, så de forskellige sansemodaliteter arbejder sammen. At eleverne ikke kun skal se, lytte og læse, men vise og gøre. I det rette samspil kan det øge læringsudbyttet.

Set fra mit perspektiv handler det ikke om enten gode bøger eller kikkerter og kasseapparater, men om både bøger og genstande. Ofte kan de supplere hinanden. Nogle gange kan inddragelse af forskellige genstande bidrage til, at lærer og elever arbejder mere undersøgende med et fagligt fænomen. I mit fag (danskfaget) kan man fx arbejde med fortolkning af skønlitterære tekster med brug af genstande i såkaldte Book Bentos.

Materialekasser fra Center for Undervisning (CFU)

Med CFUs såkaldte materialesæt, kan du skabe variation og arbejde med at koble forskellige læremidler til din undervisning

Hos CFU har du din bedste kollega uden for klasseværelset lige ved hånden. CFU står klar med et hav af forskellige materialesæt til alle fag. Savner du variation og praktiske redskaber i din undervisning, så er det CFU, du skal bruge. Her kan du let låne materialesæt på mitcfu.dk, som leveres direkte til din skole, og når du er færdig med materialerne, så afhentes de såmænd også igen.

Det er netop inspiration til at sætte materialer i spil i undervisningen, som CFU hjælper med. Her tilbydes lærere pædagogiske vejledninger og forløb, der kan bruges i samspil med materialesættene.

Sidste år lånte CFU ni millioner læremidler til landets skoler og udlånene er fortsat i vækst. Der skyldes måske det øgede fokus på praksisfaglighed, men det skyldes også den store variation og de lærevejledninger, som let hjælper lærerne på vej. Undersøgelser hos CFU viser nemlig, at de læremidler, hvor der er tilknyttet en lærevejledning eller materialesæt, i højere grad fremsøges og lånes via mitcfu.