Programbeskrivelse
Didaktik 2.0 – didaktisk design for skolen i vidensamfundet
Rene B. Christiansen og Karsten Gynther
Oplægget begrunder, hvorfor didaktik 2.0 er et nødvendigt paradigmeskift i skolen. Der præsenteres en didaktik 2.0 planlægnings- og refleksionsmodel, som sætter fokus på, hvad eleverne skal lære, hvordan de får adgang til viden, hvordan de kommunikerer hvad de har lært, hvordan læreren kan stilladsere og evaluere elevernes læringsaktiviteter og ikke mindst, hvordan undervisningen skal tilrettelægges i tid i form af læringsaktiviteter og undervisningsaktiviteter afviklet som loops.
Web 2.0 skrivepædagogik
Vinnie Lerche Christensen og Jens Jørgen Hansen
Web 2.0 teknologier åbner for et nyt syn på skriveprocessen, på konteksten for skrivning, på vejledningsformer og på nye måder at skabe og præsentere indhold på. Oplægget givet et bud på hvordan web 2.0 kan inddrages i fagene og bidrage til faglig innovation.
Når web 2.0 møder lærerne i skolen
Niels Grønbæk Nielsen og Eva Rikke Schultz
Lærere er forankret i forskellige pædagogisk grundsyn, der har betydning for hvordan undervisning planlægges og gennemføres. Disse grundsyn udfordres af Web 2.0. Men de pædagogiske grundsyn udfordrer også web 2.0. Det er ikke alt, der dur i skolen.
Det magiske læremiddellandskab
Jens Jørgen Hansen
Det magiske læremiddellandskab er endnu en ny bog fra Læremiddel.dk. Bogen giver et overblik over et broget læremiddellandskab i rivende udvikling. Bogen demonstrerer forskellige typer læremidlers indflydelse på læring og undervisning i skolen og giver et bud på hvordan læremidler kan vurderes. Bogen kan købes på konferencedagen.