Computerspil sparker liv i undervisningen

Computeren vinder terræn i undervisningen, for den er yderst effektiv til at skabe motivation for at lære. Blot må computerspillene ikke lugte af læring – så føler børnene sig snydt.

Det påpeger Lasse Juel Larsen, der er magister i litteraturvidenskab ved Knowledgelab på Syddansk Universitet og en af de danske forskere, som beskæftiger sig med udviklingen af computerspil med et læringsindhold til internetportalen videnskab.dk.

I følge forskeren har computerspil har et stort potentiale for at lære vores børn noget. Mange lærere oplever netop, at elever, der ellers har svært ved at koncentrere sig, kan fordybe sig uendeligt længe i et computerspil. Fysiske tests har også vist, at man rent faktisk kan måle, hvordan computerspillene skaber kreativitet i deres spillere.

Men computerspillene står over for en stor udfordring.

»Det gælder om, at spillene ikke kommer til at lugte af læring, men at man derimod giver eleverne et indtryk af, at det, de laver, er interessant. Læringen skal ind på en måde, så børnene stadig synes, at spillet er interessant. For hvis de føler sig snydt til læring, ryger motivationen for at spille,« siger Lasse Juel Larsen.

Læs mere om edutainment på videnskab.dk

Tilmeld nyhedsbrev
×
Læremiddel-interesseret?

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få nyheder, ny viden og ny forskning direkte i din indbakke.