Hvad skal der til, for at vi får bedre digitale læremidler til rådighed for lærerne?
Ministeriet for Børn og Undervisning har netop offentliggjort, at der vil blive udmøntet 50 millioner kroner til digitale læremidler i fagene dansk, matematik, naturfag og engelsk i 2012. For at få tilskud skal kommunerne medfinansiere et tilsvarende beløb, så spørgsmålet om digitale læremidlers kvalitet må siges at være aktuelt.
Sådan indleder videncenterleder Thomas Illum Hansen sit opionsindlæg i Stafetten, der er Ministeriet for Børn og Undervisnings debatforum. Han skriver videre i sin kommentar til regerings indsats over for brugen af digitale læremidler:
Flere penge
KL og regeringen er godt i gang med første del af svaret. Med de 50 millioner kroner har de taget hul på en pulje på i alt 500 millioner, som regeringen har afsat til at styrke it i folkeskolen i perioden 2012-2015. Pengene er nødvendige for at få skabt et marked for digitale læremidler i en boglig skolekultur. Digitale læremidler bliver af samme grund opfattet som strategiske midler til at realisere politiske og pædagogiske visioner. Det er ikke blot et spørgsmål om at fylde mere teknologi ind i skolen, men om at udvikle skolens kultur.
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini udtrykte det klart i forbindelse med udmøntningen af de 50 millioner: “De nye læremidler skal være med til at skabe en ny undervisningskultur, hvor pædagogisk it og nye læringsformer bliver styrket og i langt højere grad integreres i de enkelte fag.”
Bedre design
Hvordan udnytter vi digital teknologi til at designe bedre læremidler? Som producent står man over for en række udfordringer. Der er ikke en uddannelse for læremiddelproducenter, hvor man kan tilegne sig ny viden om design, teknologi, fag og pædagogik. Markedet er konservativt, fordi brugerne er tilbøjelige til at vælge velkendte og driftsikre læremidler. Det er dyrt at programmere læremidler, så den digitale teknologi understøtter en metodisk varieret undervisning.
I det lys er det interessant, at regeringen vil igangsætte en løbende evaluering af, hvordan de nye digitale læremidler i undervisningen har virket. Ifølge en pressemeddelelse den 12. juni 2012 er målet “at opnå øget viden om faglige, pædagogiske og ressourcefrigørende effekter.”
Designprincipper
Det er banebrydende, at man tænker evaluering af digitale læremidler som et led i et initiativ for at få mere og bedre it i folkeskolen. Udfordringen bliver på kort tid at få skabt fagligt og pædagogisk relevant viden og omsætte denne til designprincipper, der kan være vejledende for udvikling, indkøb og brug af digitale læremidler. Ud fra eksisterende forskning kan vi allerede nu danne os en forestilling om, hvilke krav vi bør stille:
- Brugervenlighed og genbrugelighed: Læremidlers brugeflade bør være let at lære, let at huske, fleksibel og effektiv med en minimalistisk, men motiverende æstetik. Brugerfladen må ikke stå i vejen for det indhold, eleverne skal arbejde med. Eleverne skal være i kontrol, have overblik og få løbende feedback på deres brug. Desuden bør elever og lærere kunne bruge læremidlet i forskellige sammenhænge, downloade indholdet og redigere i det, så de kan arbejde kreativt og gemme produkterne i deres e-portfolio.
- Autenticitet og faglighed: Læremidlers indholdsdesign bør aktivere eleverne og gøre det muligt at arbejde selvstændigt med et fagligt indhold. Det kræver autentiske problemstillinger og en høj grad af interaktivitet, så eleverne ikke bliver fanget i en simpel spørgsmål/svar-logik, men støttes og udfordres i forhold til netop deres behov, interesser og potentiale. Teknologien gør det relativt nemt og billigt at masseproducere spil og træningsaktiviteter, der holder eleverne beskæftigede, men ikke engagerer dem i faglige udfordringer. I modsætning hertil bør vi udnytte de teknologiske muligheder for at simulere en praksis, styrke koblingen mellem skole og omverden og skabe autentiske repræsentationer i kraft af samspillet mellem tekst, levende lyd og billeder.
- Differentiering og læringsfællesskab: Læremidlernes metodiske design bør bidrage til at involvere eleverne i et differentieret læringsfællesskab. Mange digitale læremidler differentierer i forhold til emner og sværhedsgrad, men har form som små selvstudieforløb og individuelle opgaver, der ikke lægger op til samarbejde. Det betyder, at de ikke er differentierede i forhold til rollefordeling, samarbejdsformer og støtte til elevernes læring. Det hænger formentligt sammen med, at støtte til differentiering af metoder og organisering kræver mere tid og flere ressourcer til programmering.
Mere effektiv distribution
Endelig skal lærere og elever have nem adgang til digitale læremidler og overblik over deres kvaliteter. Her har centre for undervisningsmidler en vigtig rolle, og den rolle er ved at blive suppleret med konkurrerende bud på digitale platforme, der gør det nemt at finde og kombinere digitale læremidler. Konkurrencen går især på pædagogisk merværdi. Platforme opfattes ikke længere bare som samlinger af materialer, men som selvstændige produkter, der tilbyder for eksempel pædagogisk berigelse af film, værktøjer til planlægning af undervisningsforløb og produktion af digitale læremidler, rating af digitale læremidler osv. Udsigten til en mere effektiv distribution af digitale læremidler er med andre ord ved at blive en selvstændig faktor, der får betydning for den måde, vi forstår økonomi og kvalitet på, når vi diskuterer digitale læremidler.
