Læremiddeltjek er tilbage

25. januar 2022

Du kan nu hente Læremiddeltjek som en interaktiv pdf, hvor du kan lave dit eget læremiddeltjek, mens modellen til vurdering og sammenligning af læremidler er i gang med at blive nyudviklet.

Som flere har bemærket, eksisterer Læremiddeltjek desværre ikke længere i sin gamle form. Læremiddel.dk er i gang med at nyudvikle modellen, så den igen kan bruges til vurdering og sammenligning af læremidler. Under udviklingen vil Læremiddeltjek være tilgængelig som en interaktiv pdf.

Pdf’en indeholder en introduktion til værktøjet, beskrivelser af de seks parametre i modellen samt arbejdsark knyttet til parametrene og en opsummering til slut, hvor du kan samle op på dit læremiddeltjek og lave en kort oversigt over din vurdering.

Arket er dermed en skabelon til udfyldning med vejledninger til selv at gennemføre et læremiddeltjek. Du kan også anvende (dele af) Læremiddeltjeks systematik som inspiration og grundlag for samtale og vejledning.

Hent Læremiddeltjek som interaktiv pdf her

Få styr på det gode læremiddel

Læremiddeltjek er en model til vurdering og sammenligning af læremidler, der henvender sig til lærere, lærerstuderende, skolebibliotekarer, pædagogiske konsulenter og forældre. I Læremiddeltjek vurderes læremidler ud fra seks centrale parametre. Vurderingerne vises først i en synlig, målbar bedømmelse og dernæst i en kvalitativ bedømmelse med en karakteristik af det enkelte læremiddel.

Læs mere om Læremiddeltjek og hent den interaktive pdf her

Læremiddeltjek – model og parametre

Læremiddeltjek vurderer og karakteriserer et læremiddel ud fra følgende seks parametre:

  • Tilgængelighed
  • Progression
  • Differentiering
  • Lærerstøtte
  • Sammenhæng
  • Legitimitet

Hent Læremiddeltjek som interaktiv pdf her

Tilmeld nyhedsbrev
×
Læremiddel-interesseret?

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få nyheder, ny viden og ny forskning direkte i din indbakke.