Ny docent i teknologididaktik og teknologiforståelse

10. marts 2023

Rasmus Leth Vergmann Jørnø er ansat som ny docent i teknologididaktik og teknologiforståelse, og kommer i sin nye stilling til at være tilknyttet afdelingen for anvendt forskning i pædagogik og samfund på UCL. I den forbindelse har vi interviewet Rasmus for at blive klogere på, hvad et docentur i teknologididaktik og teknologiforståelse skal bidrage med. Læs hele interviewet med Rasmus Leth Jørnø her.

Rasmus Leth Vergmann Jørnø kommer fra en stilling som lektor på Professionshøjskolen Absalon, hvor han har været ansat i 10 år. Hans speciale er teknologibårne læringsprocesser, digitale miljøer og værktøjer til videnarbejde og innovationsprocesser. Rasmus er tilknyttet Læremiddel.dk i forskellige forskningsprojekter og sidder desuden i redaktionen for Læremiddel.dks forskningstidsskrift, Learning Tech.

Hvad ser du som din opgave i UCL?

Jeg skal forsøge at samle de gode kræfter, der arbejder med teknologi og uddannelse i alle mulige afskygninger. Og så skal jeg have øjnene åbne for, hvilke muligheder der er i UCL for at udforske nogle af de perspektiver, muligheder og problematikker, der hele tiden opstår.


Se video, hvor Rasmus fortæller om, hvad et docentur i teknologididaktik og teknologiforståelse betyder for forskningen:


Hvad er teknologiforståelse?

Der har endnu ikke etableret sig nogle solide definitioner, men jeg tror, jeg lægger hovedet på blokken og kommer med mit svar her. Teknologiforståelse er en pragmatisk tilgang til verden, der forstås ved at finde, undersøge og løse problemer. I virkeligheden burde det nok hedde Teknologikyndighed, fordi det gode gamle danske ord dækker over både selve færdigheden og kompetencen, men også at være vidende, (kritisk) reflekteret og have stor erfaring.

I forlængelse heraf bør man nok også prøve at definere teknologi, hvilket er mindst lige så svært – men når jeg nu er i gang – så vil jeg påstå, at teknologi er alle de muligheder, vi mennesker har for at påvirke det mulighedsrum, vi etablerer, når vi er i færd med at finde, undersøge og løse problemer.

Hvor er vi på vej hen rent teknologisk?

Det er en svært belastet disciplin at forsøge at lave store fortællinger om teknologiske revolutioner og epoker. Ikke desto mindre vil jeg mene, at vi er på vej ind i en ret spændende/udfordrende tid med såkaldt 4.0-teknologi.

Kort fortalt er de to første revolutioner: den industrielle revolution, hvor vi først tæmmer naturens kræfter med damp, kul og olie og efterfølgende booster vores netværk (elektricitet, veje, kommunikation). Den tredje revolution er computeren, og det vi står midt i nu er et tilsvarende boost af vores netværk i form af internettet, big data og AI.

Hvilke store udviklinger ser du indenfor uddannelse og teknologi?

Det kommer lidt an på, hvilken zoomindstilling du har. Helt tæt på i klasserummet, så sker der ikke det helt store. Der er LMS’er, Matematikfessor og lignende, der har en påvirkning, men ikke noget der forskyder noget voldsomt.

I det lidt større perspektiv har det en stor betydning, hvilke typer teknologi vi lukker ind i vores infrastruktur. Ligesom mail og kalender er ret styrende (på en meget low-key usynlig måde) for vores arbejdsliv, så er LMS’er og lignende teknologier i færd med at infiltrere vores måder at organisere uddannelse på som essentiel infrastruktur. Det er ret vigtigt (og nok også ret usynligt).

På den helt store klinge er det cyberfysiske beslutningssystemer, der kommer til at have betydning – sagt lidt mere forståeligt, så er AI-teknologier, som f.eks. chatGPT, allerede allestedsnærværende – men deres store betydning ser vi først, når de bliver koblet til fysiske systemer, hvor de bliver tildelt magt til at analysere situationer og tage beslutninger.

Til at starte med vil det være rutinebeslutninger (f.eks. at gennemse mails for sensitivt materiale og tjekke det op imod modtagerkredsen) og krisebeslutninger (svarende til et HPFI-relæ, der slår fra). Men over tid vil der være flere og flere beslutninger, der tages direkte eller indirekte gennem anbefalingssystemer.

I forhold til uddannelse betyder det, at vi bliver nødt til at kunne gennemskue og redesigne systemer/teknologier (jeg kalder uddannelsesorganisationer sociale teknologier), så teknologien er tilpasset mennesker og ikke omvendt. Mere konkret betyder det f.eks., at klasseværelset bliver én af mange måder vi tænker uddannelse (f.eks. tror jeg, makerspaces kommer til at fylde meget mere – hvis vi får udviklet vores organisationer til at håndtere dem).- Rasmus Leth Vergmann Jørnø

I forhold til uddannelse betyder det, at vi bliver nødt til at kunne gennemskue og redesigne systemer/teknologier (jeg kalder uddannelsesorganisationer sociale teknologier), så teknologien er tilpasset mennesker og ikke omvendt. Mere konkret betyder det f.eks., at klasseværelset bliver én af mange måder vi tænker uddannelse (f.eks. tror jeg, makerspaces kommer til at fylde meget mere – hvis vi får udviklet vores organisationer til at håndtere dem).

Hvor står lærere/undervisere i disse udviklinger?

Mange står ret stærkt og en del har brug for at finde nye orienteringspunkter, der supplerer deres eksisterende. Med det mener jeg, at man kunne godt anse teknologien eller det at blive kompetenceudviklet til teknologien for det vigtigste, men jeg mener, at det skal nok komme lige så snart, at en dygtig underviser kan se, hvad han/hun sigter efter med sin faglighed i og med teknologi. Der skal simpelthen være et svar på ‘hvorfor?’ når det gælder anvendelse af teknologi.

Hvad er teknologididaktik?

Jeg er ikke didaktik-ekspert, så her træder jeg helt sikkert rundt i spinatbedet, men jeg vil sige, at det dækker over det at kunne ‘kyndiggøre’ andre i, med og om teknologi.

Mit foretrukne eksempel på en didaktiker i mine øjne er en boksetræner, der står med en plethandske. Det, det kræver at kunne træne nogen, er ikke nødvendigvis, at du selv kan bokse, men at du er i stand til at komplementere, hvad bokseren har brug for (placere handsken der, hvor slaget skal ligge).

Om Rasmus Leth Jørnø

Rasmus Leth Vergmann Jørnø kommer fra en stilling som lektor og profilmedarbejder på Professionshøjskolen Absalon, hvor han var en del af forskningsprogrammet Digitale Læringsmiljøer og Didaktisk Design.

Han har en Ph.d. i Human-Computer Interaction fra DPU, AU, med en baggrund i Filosofi, Økonomi og Humanistisk Informatik. Han har forsket, publiceret og arbejdet i krydsfeltet mellem teknologi, innovation og design med et specifikt fokus på teknologibårne læringsprocesser, digitale læringsmiljøer og værktøj til videnarbejde og designbaserede innovationsprocesser.

Rasmus er forfatter til danske og internationale artikler og bøger om design-based research, innovation, læring og filosofi.

 

Tilmeld nyhedsbrev
×
Læremiddel-interesseret?

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få nyheder, ny viden og ny forskning direkte i din indbakke.