Hanne Fie Rasmussen
Jeg er uddannelsesforsker og brænder for en række almendidaktiske emner og læreruddannelsens didaktik.
Jeg har i en årrække været optaget af tidstypiske problemstillinger som bæredygtighed og teknologiforståelse. Det er også dem jeg forfølger i læremiddel.dk, hvor jeg bl.a. forsker i læremidler og deres natursyn. Jeg forsker også i læreruddannelsens didaktikker og kvaliteter, lærerarbejdes organisering og realisering og i uddannelsesledelse.
Jeg er adjunkt i UC Lillebælt forskningsmiljø ’Almendidaktik i skole og læreruddannelse’ og er både tilknyttet Center for anvendt skoleforskning og læreruddannelsen.