Nyhed

Professionel læringsdialog: Læremidler som motor for skoleudvikling

Af Kamilla Bjørnskov Olsen

 

Artiklen tager udgangspunkt i denne artikel i Fagbladet Folkeskolen.

 

 

Når folkeskolen udvikler sig, sker det ofte gennem ændringer i mål, fagplaner og strukturer. Men i praksis er læremidler med til at tegne hverdagen i klasserummet. Derfor kan der være brug for at styrke samtalen om læremidlers rolle – både som konkrete redskaber og som centrale elementer i skoleudvikling. Det mener Bettina Skov Halskov, pædagogisk konsulent på Center for Undervisningsmidler (CFU) på UCL Erhvervsakademi og Professionsskole, og Marianne Oksbjerg, lektor på Læreruddannelsen ved Professionshøjskolen UCN og forsker i Læremiddel.dk.

Begge peger på, at skoler og PLC’er har en central rolle i at skabe rammerne for det, Bettina Skov Halskov kalder en professionel læringsdialog om læremidler.

Læremidler som afsæt for skolens retning

Ifølge Bettina Skov Halskov er læremidler ofte det oversete led i skolens udviklingsarbejde:

Tit er det ikke læremidlerne, der bliver kigget på først, når der sker forandringer i folkeskolen. Men i virkeligheden er det dem, der former hverdagen. Hvis vi vil ændre noget, må vi også have en samtale om de læremidler, vi bruger, fortæller hun.

Bettina Skov Halskov peger på, at mange skoler i perioder har overladt læremiddelvalg til kommunale indkøb eller hurtige løsninger, hvilket har ændret lærernes rolle i valg af materialer. En del af arbejdet består derfor i at styrke lærernes bevidsthed om, hvad de allerede har til rådighed på den enkelte skole – og hvordan materialerne kan justeres, didaktiseres og redidaktiseres.

Professionel læringsdialog – subjektive præferencer

For at kvalificere samtalen introducerer Bettina Skov Halskov og hendes kollega, Lonnie Sørensen, Center for Undervisningsmidler, Københavns Professionshøjskole, snarest en række dialogkort via CFU, som giver lærere og PLC’er et fælles sprog om læremidler.

Det er ikke meningen, at man skal lave en fuldblods læremiddelanalyse hver gang. Det kan være tidsskrævende. Men dialogkortene kan sætte en professionel samtale i gang, hvor vi taler ud fra et fælles udgangspunkt – og ikke kun ud fra personlige præferencer, siger hun.

Marianne Oksbjerg understøtter dette perspektiv og ser begrebet professionel læringsdialog som centralt:

Det vigtige er, at vi hele tiden kan diskutere, hvad et læremiddel betyder for læring. Er læringssynet primært formidlende, eller lægger det op til undervisningsdifferentiering? Det kan nogle gange være tidskrævende for den enkelte lærer at afklare alene. Her kan fælles professionelle samtaler være en hjælp, fortæller Marianne Oksbjerg.

Hvilke forudsætninger har lærere for at vælge til og fra?

Et centralt spørgsmål er, i hvilket omfang lærere faktisk kan til- og fravælge læremidler. Bettina Skov Halskov peger på, at det varierer meget fra skole til skole:

I nogle kommuner har man haft store fælles indkøb, som har indsnævret valgmulighederne. Andre steder er det fagudvalg eller skoleledelser, der sætter retningen. Derfor er det afgørende, at der findes strukturer, hvor alle lærere kan drøfte, hvad læremidlerne kan – og hvordan de passer til eleverne, fortæller Bettina.

Hun understreger samtidig, at lærernes forudsætninger også afhænger af tid og overskud:

Ofte ender man med at tage den løsning, der er lettest at gennemskue. Derfor er fælles drøftelser og videndeling vigtige, så den enkelte lærer ikke oplever at stå alene.

 

Kvalitetssikring eller professionelt skøn?

Diskussionen om kvalitetssikringssystemer og læremiddeltjek er også central. Bettina Skov Halskov peger på, at kvalitet ikke kan reduceres til en fast standard:

Et læremiddel bliver brugt på tusind forskellige måder. Det kan aldrig kun vurderes ud fra en standard. Men vi kan støtte lærerne med redskaber, der gør samtalen lettere – fx via dialogkort eller via Læremiddeltjek.

Marianne supplerer:

Det helt centrale er at få øje på læremidlets læringssyn. Hvilken type aktivitet lægger det op til? Er det blot lukkede spørgsmål, eller åbner det for differentieret og undersøgende arbejde? Den diskussion kan være langt vigtigere end et generelt stempel.

 

Behov for mere forskning – og elevernes stemme

Som forsker peger Marianne Oksbjerg på, at der fortsat mangler solid viden om, hvordan læremidler reelt bruges i klasserne:

Vi er bl.a. ved at afdække læremiddellandskabet i fagene matematik og dansk, men vi mangler fortsat kvalitative studier, der viser, hvordan lærere omsætter materialerne i praksis – og ikke mindst, hvordan eleverne oplever dem. Elevernes perspektiv er stort set fraværende i forskningen, og det er en mangel, fortæller hun.

Marianne Oksbjerg understreger, at didaktiske læremidler ikke kun er tekniske redskaber, men altid er udtryk for bestemte prioriteringer og læringssyn – og at det der for fx kan være afgørende at undersøge, hvordan de understøtter (eller udfordrer) inklusion og undervisningsdifferentiering.

Vejen videre: PLC som motor for udviklingen

Selvom PLC’s rolle aktuelt er til debat, er både Bettina og Marianne enige om, at netop PLC – eller skolebiblioteket, hvis navnet ændres – spiller en helt central rolle.

Det er i PLC, man kan samle trådene og skabe fælles strukturer. Uden disse rum bliver læremidler let en individuel sag – og så reduceres mulighederne for, at skolen som helhed kan udvikle sig, siger Bettina.

Læremidler som motor for skoleudvikling

Samtalen om læremidler er ikke blot en teknisk øvelse i at vælge bøger eller digitale platforme. Tværtimod kan læremidler fungere som en motor for skoleudvikling, fordi de åbner for en professionel dialog om skolens didaktiske retning, læringssyn og muligheder for at skabe inkluderende og meningsfuld undervisning. Med initiativer som dialogkortene og med ny forskning i læremidlers rolle er der håb om, at denne samtale kan styrkes – med betydning for lærere, PLC’er og ikke mindst elever.