Projektbeskrivelse

Litteraturhistorisk læsning udgør et af kerneområderne inden for danskfaget. Ikke desto mindre er det et af de områder, hvor der er be­dre­vet mindst fagdidaktisk forskning, og det er et stigende pro­blem, fordi danskfaget mødes med stadigt nye krav om at prioritere den sproglige dimension, skabe demokratiske læreprocesser, aktu­ali­se­re ældre tekster og udvikle elevernes kompetencer, så de kan begå sig i en globaliseret verden.

Formålet med projektet “Klassikere i klasseværelset” er at udvikle en “encyklopædisk litteraturdidaktik”, der kan kvalificere den litteraturhistoriske læsning i gymna­siet og i folkeskolens overbygning ved at kombinere udviklingen af faglige og almene kompetencer. Grundlaget er den nyeste forskning i henholdsvis sprog, erkendelse og litteraturhistorieskrivning, der på hver deres måde bidrager til forståelsen af, hvordan sproglige mønstre kan udløse forestillings­møn­stre og få elever til at inddrage viden om verden, når de læser ældre litteratur. Traditionelt er den enkelte tekst blevet læst for sit indhold, der blev tolket som del af en større litteraturhistorisk fortæl­ling, men nyere forskning lægger op til en mere åben og dialogisk tilgang, hvor den enkelte tekst bliver læst som et historisk, flertydigt fænomen, der åbner for et felt af mulige sammenhænge og fortolkninger. Derfor vil den encyklopædiske litteraturdidaktik blive omsat i en praksis, der sigter mod at styrke elevernes evner til at inddrage viden og forholde sig kritisk til kanondannelser og litteraturhistoriske konstruktioner. Konkret udmøntes projektet i en bogudgivelse og tids­skrifts­ar­tikler, der sammenfatter de litteraturhistoriske læsninger og læremidler, der er blevet afprøvet og evalueret i praksis.

Projektets tese er, at det litteratur­didaktiske grundlag for den litteraturhistoriske læsning med for­del kan udarbejdes på to niveauer, der gør det muligt at kombinere udviklingen af faglige og almene kompetencer i litteraturundervis­ningen. Dels et kognitivt og fænomenologisk niveau som primært vedrører de erfarings­mønstre i litterære tekster, der er med til at styre læserens dannelse af forestil­lings­billeder. Dels et sociologisk og litteraturhistoriografisk niveau som primært vedrører de littera­tur­historiske konstruktioner og kontekstu­a­li­seringer, der er med til at styre læserens tolkning af tek­sten i en større sammenhæng. De to niveauer er for­bundet med forskellige perspektiver på det litte­rære værk. Målet er ikke at harmo­nisere de skitserede niveau­er og perspekti­ver, men at udnytte det pædagogiske og didaktiske poten­tiale, der ligger i spændingsforholdet mel­lem forskellige perspek­tiver. Det vil ske gennem litteratur­historiske læsninger og mønstereksempler på undervisningsforløb og læremidler, der er repræsenta­tive i forhold til projektets cen­trale problemstillinger: spændingen mellem kanonisering og margina­lisering, arkivering og aktualisering, nationalt og glo­balt per­spek­tiv, fænomenologisk nærlæsning og litteraturhistorio­gra­fisk kontekstualisering, dialogi­ske og mo­no­lo­giske undervisningsformer. Oplagt er fx tekster af H.C. Andersen og Marie Bregendahl, men også oversatte tekster vil blive inddraget med henblik på at undersøge kulturelle betingelser for græn­se­overskridende fæno­me­ner som fx litterære motiver og kanondannelser. Undervisningsforløb og læremidler vil blive afprøvet og evalueret i samarbejde med ansatte ved henholdsvis Dansk Institut for Gymnasiepædagogik, Syddansk Uni­versitet og Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt.

Et udbredt synspunkt er, at kronologi og nationale udviklingslinjer er en forudsætning for at få en dybere forståelse af den enkelte tekst. Problemet er imidlertid, at dette synspunkt ofte medfører en lukket, monolo­gisk under­visningsform, der fastlåser teksten i et bestemt perspektiv, som ikke er til diskussion. Didaktisk set er der tale om en form for “nedsivning” af kanoniserede tekster og lit­terære tilgange fra videnskabsfag til sko­le­fag. Alternativt vil projektet forsøge at omsætte de nyere ten­den­ser inden for litteraturhistoriogra­fien i en åben, dialogisk undervisningsform, hvor den kritiske be­vidsthed om kontekst og litteratur­historisk kon­struk­tion er et omdrejningspunkt. Det konkrete mål er at udarbejde en lærerfaglig, litteraturhi­storisk analyse­mo­del, der kan gøre lære­ren bevidst om sin egen fortolk­nings­pro­ces og sætte fokus på kognitive kom­pe­ten­cer og former for kontekstua­li­se­ring i processen. En vigtig pointe er, at en lærer­fag­lig, litteraturhistorisk læsning ikke sigter mod at præstere en ideallæsning, men mod at karakte­risere teksters poten­tiale med henblik på dialogisk undervis­ning i ældre litteratur. Den litteraturhi­storiske læsning opfattes således ikke først og frem­mest som en læsning af det enkelte værk i lyset af den nationale litteraturhistorie, men en læsning af det enkelte værk som et historisk og kulturelt fænomen, der åbner for et felt af mulige fortolkninger og kon­tek­stu­aliseringer i undervisningen.

Hent projektbeskrivelsen som pdf her.