Projektbeskrivelse

Skolebiblioteker og Centre for undervisningsmidler har en central rolle som formidlere af læremidler og vejledere i brugen af læremidler. De er dermed med til at understøtte og udvikle pædagogisk nytænkning og integration af nye medier, teknologier og læremidler i skolen.

 Formålet med projekt “Læremiddelformidling” er at undersøge og udvikle formidlingsstrategier for cfu’er og skolebiblioteker.

 Projektet vil undersøge og udvikle formidlingsformer og formidlingsekspertise indenfor:

  • Hvordan kan vi kategorisere læremidler, herunder også de nye digitale læremidler?
  • Hvordan kan vi karakterisere læremidlers designpotentiale for praksis?
  • Hvordan kan vi opbygge viden om best-practice med omdrejningspunkt i læremidler?
  • Hvordan kan vi vejlede om læremidlers konkrete praksisrelevans for konkrete undervisningssammenhænge?

Projektets deltagere er repræsentanter fra partnerskabets cfu’er, der bruger deres egen praksis som empirisk grundlag for projektet. Projektet lægger også op til at afprøve nye innovative formidlingsformer. Projektets resultater formidles i en publikation og i en konference.

 

Tilmeld nyhedsbrev
×
Læremiddel-interesseret?

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få nyheder, ny viden og ny forskning direkte i din indbakke.