9.30-16.00
DPU, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, Festsalen
Udvikling af matematikundervisning – hvad skal der til?
Hvordan udvikler vi kvaliteten af matematikundervisningen i Danmark? Hvilken rolle spiller matematikvejledere, fagteams, ledelse og uddannelsespolitik i udviklingen af matematikundervisningen – og hvordan kan de mange faktorer indgå i et konstruktivt samspil?.
Den verdenskendte amerikanske uddannelsesforsker og matematikdidaktiker Paul Cobb har gennem de seneste ti år stået i spidsen for et af verdens største empirisk baserede forskningsprojekter om, hvordan man bedst udvikler kvalitet i matematikundervisning on a large scale, det såkaldte MIST-projekt.
På konferencen præsenterer professor Paul Cobb og to af hans forskningskolleger, Erin Henrick og Kara Jackson deres vigtigste forskningsresultater – og diskuterer dem i en dansk kontekst.
Om eftermiddagen sætter vi fokus på udvikling af matematikundervisning i en dansk/nordisk sammenhæng. Det sker i to parallelle sessioner – en for grundskolen og en for den gymnasiale sektor.
Konferencen er relevant for matematikvejledere, fagteams, fagledere, matematiklærere, skole- og uddannelsesledere, pædagogiske konsulenter og andre, der arbejder med udvikling af matematikundervisning.
Konferencen er arrangeret af Gymnasieforskning.dk, DPU og projektet KiDM (Kvalitet i Dansk og Matematik).
Pris:
kr. 975 eks moms
(Fuldtidsstuderende kr. 450 inkl moms – mod fremvisning af gyldigt studiekort)