Introduktion til Statistisk analyse af kvantitative data

I denne artikel får du en kort indføring i at udføre simple statistiske analyser af kvantitative data ved hjælp af Excel. Læs denne introducerende artikel først og bevæg dig derefter videre fra del 1 til 4.

Korrekt citering af denne artikel efter APA-systemet (American Psychological Association System, 7th Edition):
Pettersson, M. (2024). Introduktion til Statistisk analyse af kvantitative data. Lokaliseret på: /viden-og-vaerktoejer/statistisk-analyse-af-kvantitative-data/introduktion-til-statistisk-analyse-af-kvantitative-data/

Denne ressource har til formål at give dig evnen til selvstændigt at udføre simple statistiske analyse af kvantitative data, fx indsamlet via spørgeskemaer. Du vil blive introduceret til grundlæggende analyser, herunder frekvenstabeller, beregning af statistisk usikkerhed samt krydstabeller til at afdække sammenhænge mellem flere spørgsmål. For at understøtte din lære- og analyseproces, indgår der, udover tekst, instruktionsvideoer og refleksionsspørgsmål, der guider dig gennem en analyse.

På både professions- og videreuddannelser introduceres studerende ofte til kvantitative datakilder, især spørgeskemaer. Mens der er fokus på at lære, hvordan man udformer et godt spørgeskema i diverse populære metodebøger (fx Aagerup, 2015; Aagerup & Willaa 2016), er der langt mindre opmærksomhed på den praktiske udførelse af statistiske analyser på det indsamlede data. Dette kan afholde mange fra at tage skridtet til at lave en undersøgelse, da det kræver tekniske færdigheder.

Denne ressource fokuserer på brugen af Excel til simple analyser, da det er bredt tilgængeligt og nemt at bruge. Selvom der findes specialiserede statistikprogrammer som SPSS, Stata, SAS og R, kræver de enten licens (hvilket begrænser deres anvendelse) eller programmeringsfærdigheder. Excel er tilgængeligt for de fleste, ligesom det indeholder en brugervenlig point-and-click brugerflade.

For at du kan komme i gang med analyserne, har vi gjort et fiktivt datasæt tilgængeligt for dig her.

 

Kom i gang med at analysere

Del 1: Begrebsgymnastik: Variabel, enheder og værdier

Del 2: Analyse af én variabel

Del 2.a: Analyse af én variabel: Kategorisk variabel

Del 2.b: Analyse af én variabel: Metrisk variabel

Del 3: Beregn statistisk usikkerhed for kategoriske variable

Del 4: Analyse af to variable: Krydstabel

 

Litteratur

Aagerup, L. C. (2015). Pædagogens undersøgelsesmetoder. Hans Reitzels Forlag.

Aagerup, L. C., & Willaa, K. C. W. (2016). Lærerens undersøgelsesmetoder. Hans Reitzels Forlag.

Agresti, A. (2018). Statistical methods for the social sciences (5. udgave). London: Pearson Education Limited.

Agresti, A., & Finlay, B. (2009). Statistical methods for the social sciences (4. udgave). New Jersey: Pearson Education.

Hansen, K. M. & Hansen, S. W. (2020). Univariat analyse. Side 368-392 i K. M. Hansen, L. B. Andersen & S. W. Hansen (red.) Metoder i statskundskab (3. udg.). København: Hans Reitzels Forlag.

Hansen, N.-H. M., Marckmann, B., Nørregård-Nielsen, E., Rosenmeier, S. L., & Østergaard, J. (2015). Spørgeskemaer i virkeligheden. Frederiksberg C: Samfundslitteratur.

Thomsen, S. R., & Hansen, K. M. (2020). Stikprøveudvælgelse. Side 352-367 i K. M. Hansen, L. B. Andersen & S. W. Hansen (red.) Metoder i statskundskab (3. udg.). København: Hans Reitzels Forlag.

Tilmeld nyhedsbrev
×
Læremiddel-interesseret?

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få nyheder, ny viden og ny forskning direkte i din indbakke.