Louise Buch Løgstrup er lektor ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, ph.d. fra Arkitektskolen Aarhus, og tidligere assistant professor i designantropologi ved Syddansk Universitet. Hun har en særlig interesse i den pædagogiske faglighed, æstetik, materialitet og læring. Hun er tilknyttet pædagoguddannelsens specialisering i social- og specialpædagogik. Oprindeligt er hun uddannet pædagog og har praksiserfaring fra bl.a. specialområdet.
Pædagogiske fortællinger: Bjørn vil ikke gå i SFO
Bjørn har ikke længere lyst til at gå i SFO efter skoletid, men han tør heller ikke være alene, indtil hans mor og far kommer hjem fra arbejde. Bjørns far, Rasmus, ringer til SFO-lederen, som han fortæller om situationen og beder om hjælp til at finde en løsning. Lederen, Frederikke, tager emnet op på personalemødet.
Af Louise Buch Løgstrup
Korrekt citering af denne artikel efter APA-systemet (American Psychological Association System, 7th Edition):
Løgstrup, L. B. (2022). Pædagogiske fortællinger: Bjørn vil ikke gå i SFO. Hentet den 26. april 2022 på: www.laeremiddel.dk/viden-og-vaerktoejer/videnskabsteori/videnskabsteoretiske-retninger/paedagogiske-fortaellinger/paedagogiske-fortaellinger-bjoern-vil-ikke-gaa-i-sfo/
Download de tre pædagogiske fortællinger i en printvenlig version
Pædagogiske fortællinger: Bjørn på 7 år vil ikke længere gå i SFO, men han tør ikke at være alene hjemme
Bjørn har ikke længere lyst til at gå i SFO efter skoletid, men han tør heller ikke være alene, indtil hans mor og far kommer hjem fra arbejde. Bjørn har ellers været glad for at gå i SFO indtil nu, men i den sidste måneds tid har han spurgt sin far, om han ikke kan blive hentet tidligt, og nu har Bjørn besluttet, at han vil holde op med at gå i SFO. Bjørns far, Rasmus, ringer til SFO-lederen, som han fortæller om situationen og beder om hjælp til at finde en løsning. Lederen, Frederikke, tager emnet op på personalemødet.
Frederikke (fænomenologi)
Frederikke fortæller personalegruppen om henvendelsen fra Bjørns far. Hun spørger personalet om, hvem der kender Bjørn bedst, og om de ved, hvem han leger med i SFO’en. Hun spørger også, om der er nogen, som har talt med Bjørn om, at han ikke er glad for at gå i SFO længere. Hun siger, at hun mener, det er vigtigt, at de i personalegruppen er opmærksomme på, hvordan de enkelte børn har det, og hvordan de oplever at gå i SFO, selvom hun ved, at det er svært, fordi de ikke har nok personale til at kunne have fokus på hvert enkelt barn hver dag.
Preben (pragmatisme)
Preben beretter, at han den sidste måned har spillet meget fodbold med børnene. De har i en lang periode spillet stikbold hver dag i gymnastiksalen, men han tænkte, at de havde brug for at få lidt variation, så da nogle af drengene foreslog, at de skulle spille fodbold i stedet for, syntes han, at det var en god idé. Han fortæller, at det virkelig har været godt, fordi det er sjovt at spille fodbold på en anderledes måde, hvor de kan bruge væggene, hvilket de ikke kan ude på fodboldbanen.
Han siger også, at han nu kommer til at tænke på, at Bjørn næsten altid var med, da de spillede stikbold, men vist kun har været med nogle få gange, imens de har spillet fodbold. Han siger, at han vil prøve at få Bjørn med til fodbold. Han kan evt. være målmand, hvis han har lyst til det. Preben siger også, at han har tænkt på, at det kunne være sjovt at introducere børnene for noget brydning, og at det kan være, Bjørn har lyst til at være med til det.
Helle (hermeneutik)
Helle tror, at de skal udvide deres perspektiv og se mere på helheden i forhold til Bjørns liv lige nu. Helle ved, at Bjørn generelt har det svært for tiden, fordi hans forældre for nyligt er blevet skilt. Det har hun flere gange talt med Bjørns mor om. Hun ved fra disse samtaler, at Bjørn har været startet på at gå til fodbold sammen med sine venner fra klassen, men at han hurtigt holdt op igen, fordi han følte, at han var for dårlig i forhold til de andre.
Helle spørger også de andre, hvordan de oplever Bjørn. Hun mener, at det er en god ide at finde på en anden aktivitet end fodbold, men hun tror ikke, at det løser alle Bjørns bekymringer.
Pernille (positivisme)
Pernille siger, at hun har observeret, at Bjørn løber på en anderledes måde end de andre børn. Hun tror, at Bjørn vælger fodbold fra, fordi hans motorik begrænser ham.
Hun har observeret, at der er flere børn, som har problemer med motorikken i SFO’en, hvorfor hun foreslår, at de laver en tarzanbane i gymnastiksalen, hvor de lægger vægt på nogle bestemte forhindringer, som kan træne børnenes motorik generelt. Hun argumenterer for, at de skal have mere fokus på at træne alle børnenes motorik, fordi børnene så vil få nemmere ved at lære i skolen.
Sofus (socialkonstruktivisme)
Sofus mener, at det vil være forkert, at de skal begynde at lave individuelle løsninger til Bjørn eller andre børn i SFO’en. Han mener, at samfundet har alt for meget fokus på, at børn skal ’nurses’, og at de i SFO’en får flere og flere forældre, som ønsker, at deres børn skal have specialbehandling, hvilket, han mener, er uhensigtsmæssigt. Han siger, at hvis de som personale går med på den tendens, taler de børnene svagere, end de er. I øvrigt mener han, at der er alt for stor fokus på, at drenge skal spille fodbold, fordi han ikke mener, at fodbold er en særlig inkluderende sport.
