Eva Petropouleas Christensen

Pædagogisk konsulent

Foto: Jimmi Michelsen

Telefon: 72 48 19 62
Email: evch@pha.dk

Min primære funktion består i at udvikle kursusforløb til CFU Absalon, pædagogiske vejledninger og didaktiske designs, som inddrager ny teknologi og programmering i undervisningen.

Derudover er jeg i indeværende år engageret i at opbygge og varetage et specialiseringsmodul på vores grunduddannelse, som retter sig mod det nye forsøgsvalgfag ”teknologiforståelse”, da jeg deltog i skrivegruppen, der udformede dette i 2017.

Jeg er særligt optaget af undervisningsformater, der muliggøres af nye teknologier, samt hvorledes en række af disse teknologier kan didaktiseres og inddrages meningsfuldt i en grundskolekontekst.

Derudover deltager jeg i den nationale styregruppe for projektet ”Professionskapacitet”, der er udbudt af STIL, og som har til formål at udvikle og afprøve modeller for kompetenceløft inden for forskellige underområder i forhold til it og læring.

Som en del af ”Professionskapacitet” varetager jeg et delprojekt i Vordingborg, som inddrager skolepædagoger i en større indsats i forhold til nye teknologier, computational thinking og programmering i skolen.

I Læremiddel.dk-regi er jeg tilknyttet projektet Uddannelse 4.0

Tilmeld nyhedsbrev
×
Læremiddel-interesseret?

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få nyheder, ny viden og ny forskning direkte i din indbakke.