Kan eleverne undvære Pippi, når de bare har en fagportal?

Den 6. februar udsendte Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet (STUK), på ministerens foranledning, sine anbefalinger til, hvordan skærme kan komme til at fylde mindre i skolen. Det har sat fornyet skub i debatten om, hvilken rolle, skærme skal spille i undervisningsrummet – og ikke mindst, hvad der skal stå i stedet for dem.

Hvis digitale læremidler skal fylde mindre i hverdagen, skal der indkøbes analoge læremidler i stedet, da de på mange skoler ikke længere findes i tilstrækkeligt omfang. Skiftet fra skolebøger til fagportaler medførte, ifølge Stig Toke Gissel fra Læremiddel.dk, nemlig en økonomisk gevinst for kommunerne og skolerne, som siden er sparet væk. De penge er det ikke nemt at finde igen i budgetterne, og kommunerne efterlyser derfor penge til indkøb af analoge læremidler for at efterkomme anbefalingerne.

Børne- og undervisningsminster Mattias Tesfaye er dog forbeholden over at skulle lade sine anbefalinger ledsage af større summer penge. Han har udtalt til DR, at kommunerne måske skulle overveje at købe noget Astrid Lindgren i stedet for at bruge læremiddelbudgettet på fagportaler.

Men er det den rigtige løsning? Skal vi mindske brugen af skærme i klasserummene og i stedet have bøgerne tilbage, som ministeren ønsker, eller kunne bedre indhold på skærmene være en løsning? Og hvilket problem tager vi egentlig sigte på?

Der er i virkeligheden to ret forskellige diskussioner i spil, som kun har skærme som fællesnævner. Den ene handler om at skærme bliver brugt til distraherende aktiviteter (f.eks. gaming og sociale medier), som spænder ben for elevernes fordybelse i brøker og grammatik, og kan være grobund for problemer med klassens sociale trivsel. Den anden handler om hvorvidt skærme eller papir egner sig bedst som medie for læremidler.

Danske Undervisningsforlag spurgte i december ’23 lærerne om deres oplevelse af digitale og analoge læremidler i folkeskolen. Rapporten viser blandt andet, at lærere generelt efterspørger større indflydelse på valg af læremidler, at mange føler sig nødsaget til at bruge gratis materialer fra nettet, og at de udtrykker behov for at kunne veksle mellem det analoge og digitale.

Størst fokus på analoge læremidler

Når man gransker rapporten og det bagvedliggende undersøgelsesdesign, får man indtryk af et lidt ensidigt fokus på analoge læremidler. Man har f.eks. spurgt lærerne i undersøgelsen, i hvor høj grad de oplever, at analoge læremidler er ”gode til at skabe god undervisning” (91% svarer i høj grad eller i nogen grad), ”er gode til at skabe fordybelse” (88% svarer i høj grad eller i nogen grad) og ”er gode til at skabe fællesskaber mellem eleverne” (83% svarer i høj grad eller i nogen grad). Disse resultater er ikke søgt nuanceret med tilsvarende spørgsmål om lærernes oplevelse af digitale læremidlers egenskaber, hvad der ellers kunne have givet interessante indsigter.

Jeg har talt med Pia Vigh fra Danske Undervisningsforlag om rapporten og dens resultater. Hun peger på, at den seneste PISA undersøgelse viste, at eleverne klarer sig dårligere i matematik og læsning i PISA 2022 end i seneste undersøgelse fra 2018. Det er første gang faldet mellem 2 undersøgelser er så stort. Så vi skal lytte godt efter, når kun hver fjerde lærer ifølge rapporten har en oplevelse af, at de har et tilstrækkeligt stort udvalg af analoge læremidler at vælge imellem, samtidig med at fire ud af fem lærere mener, at det er vigtigt, at der er et godt udvalg af analoge læremidler, for at de kan skabe gode rammer for undervisningen.

Det er lærerne, som kender eleverne og deres behov bedst, og ved, hvad der virker i undervisningen. Et godt udvalg forudsætter, at der også er analoge læremidler til rådighed; Målet må være bedre balance mellem digitale og analoge læremidler.

Jeg spurgte Pia Vigh, hvad analoge læremidler efter hendes mening kan, som måske skaber bedre undervisning, fordybelse og fællesskaber mellem eleverne end digitale læremidler. Her understreger hun, at det vigtigste er, at der er forlagsproducerede læremidler af høj kvalitet til rådighed i skolen. Om de er analoge eller digitale er mindre afgørende, end at de er blevet til i samarbejde med erfarne praktikere og er kurateret og redigeret af erfarne forlagsredaktører, siger hun. Når det er sagt, mener hun også at have set mange eksempler på, at analoge læremidler har særlige kvaliteter:

Det at få skolebøger tilbage i undervisningen vil betyde et stort kvalitetsløft af skolen. En investering i skolebøger er en investering i elevernes læsefærdigheder og færdigheder i det hele taget, mener hun.

Et broget billede

Kognitionsforsker Sarah Bro Trasmundi er mindre kategorisk. Hun er til daglig leder af Advanced Cognitive Ethnography Lab ved Syddansk Universitet og tilknyttet LCE (Centre for Literature, Cognition and Emotions) ved Universitetet i Oslo, hvor man i disse år i to store forskningsprojekter studerer læsere i deres naturlige miljø. Hun ser ikke et entydigt mønster i forskningslitteraturen. Hun fortæller:

Hun tilføjer, at vi naturligvis bør undersøge mere specifikt og systematisk, hvilken forskel skærm og papir gør for læsningen, for der er et interessant sammenfald mellem øget skærmbrug (til læsning og læring generelt) og nedgang i læsekompetencer. Men om det skyldes den tidsmæssige fordeling af undervisningen på skærm og papir, eller om fagportaler eller bøger fungerer bedst, tør hun endnu ikke udtale sig skarpt om.

Hellere diskutere god undervisning end skærm og papir

Stig Toke Gissel er enig med Pia Vigh i, at det er mere relevant at drøfte, hvad god undervisning er, og hvordan vi understøtter den gennem læremidler, end det er at diskutere skærm og papir. Han udtaler desuden, at han er meget enig i, at forskningen om hvilket format der er bedst i forhold til elevers læring tegner et langt mere broget billede, end vi normalt hører i debatten.

Her er fokus oftest blot på læsning. Derfor er det hans holdning, at vi skal passe på med at tro, at vi løser en masse problemer ved at indkøbe flere analoge læremidler til skolerne.

Hvis det var sandt, skulle vi have haft den perfekte skole før digitaliseringen blev iværksat. Denne guldalder er det nok de færreste der tror på eksistensen af. Så vi må tænke anderledes og nyt i stedet for blot at gå tilbage til noget, der var før.