IT og digitale læremidler i folkeskolen – 10 anbefalinger

Læremiddel.dk udpeger på baggrund af videncentrets undersøgelser de seneste år de væsentligste barrierer og innovationspotentialer for integration af IT i folkeskolen.

I 2009 blev regeringsprogrammet “IT i folkeskolen” grundigt evalueret. Læremiddel.dk deltog i ekspert­panelet i EVAs to evalueringer af IT i folkeskolen og skolens brug af forskellige undervisningsmidler. Som supplement til EVAs undersøgelser har Læremiddel.dk med økonomisk støtte fra Undervisnings­mini­steriet og Køben­havns Kommune evalueret den pædagogiske effekt af ITIF-læremidlerne i skolerne i Københavns Kommune.

Derudover har Læremiddel.dk gen­nem­ført fire større projekter om it i folkeskolen.

I 2009 gennemførte vi en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af digitale læringsressourcer i folkeskolen og i den gymnasiale ungdomsuddannelse i samarbejde med forskningscentret DREAM. I 2008-2010 fulgte vi op med aktionsforskningsprojektet “Læremiddelkultur 2.0”, hvor vi i samarbejde med tre kommuner kortlagde skolernes læremiddelkulturer med særlig fokus på de udfordringer, som en åben adgang til internettet giver skolen i dag. I 2008-2010 udviklede vi gennem det teoriudviklende projekt “Læremiddellandskabet” et fagsprog og en typologi om digitale læremidler og deres rolle for læring og undervisning, præsenterede fem læremiddelkompetencer til håndtering af bl.a. digitale læremidler og angav veje til, hvordan skolens lærere, fagteam, ledere og læringscenter kunne håndtere skolens digitale åbning og nye digitale læringsmiljøer. Senest har vi 2009-2011 gennemført projektet Brugerdreven Innovation af Digitale Læremidler (BIDL) i samarbejde med tre forlag, to kommuner og forskere fra DPU og Syddansk Universitet.

Solidt empirisk materiale 

Med støtte fra Erhvervs- og byggestyrelsen fik vi i forbindelse med BIDL mulighed for at udbygge vores hidtidige undersøgelser med nye metoder og forretningsmodeller til en didaktisk forankret, brugerdrevet tilgang til digitale læremidler. Resultatet er et empirisk materiale, der gør det muligt at opstille 10 anbefalinger med henblik på at kvalificere brug, udvikling og implementering af it og digitale læremidler i folkeskolen.

Med udgangspunkt i Læremiddel.dks undersøgelser de seneste år kan anbefalingerne struktureres i fire temaer, som sætter fokus på de væsentligste barrierer for integration af IT i folkeskolen samtidig med, at temaerne også udpeger de væsentligste innovationspotentialer:

• Produktion af digitale læremidler (1-2)
• Digitale læremidlers potentialer (3-4)
• Nye undervisnings- og evalueringsformer (5-6)
• Implementering og skoleudvikling (7-10)

1. Produktion af digitale læremidler bør ske i et samspil mellem producenter, brugere, vidensinstitutioner og politiske beslutningstagere

Der findes fire kendte forretningsmodeller for produktion af digitale læremidler:

• a) en kommer­ciel, der er styret af udbud og efterspørgsel
• b) produktionsstøtte, hvor forlag og e-virksomheder modtager direkte støtte til udvikling (kendt fra ITiF-projektet)
• c) SATS-puljer, hvor kommuner og skoler mod­tager øremærket støtte til indkøb af læremidler
• d) netværksstøtte, hvor forskel­lige aktører inden for feltet modtager støtte med henblik på et gensidigt forpligtende samarbejde om at udvikle nye generationer af digitale læremidler.

Læremiddel.dk anbefaler en kombination af en rent kommerciel model (a), SATS-puljer (c) og netværksstøtte (d), fordi vores empiri peger på, at det er nød­ven­digt at udnytte markedets innovative dynamik, men samtidig stimulere et tættere samarbejde mellem producenter, brugere og vidensinstitutioner, der gør det muligt at udvikle og afprøve nye typer af digitale læremidler. Hensigten er at lukke kløften mellem teknologibegejstrede frontløbere og hverdagens pragmatikere med basis i ny viden om den faglige og pædagogiske effekt af digitale læremidler.

2. Viden om gode udenlandske læremidler bør anvendes, og transformation af udenlandske læremidler til en dansk kontekst bør fremmes

Danmark er et lille sprogområde, og den kommercielle innovation af digitale læremidler har bl.a. derfor vanskelige vilkår. BIDL-projektet peger på, at transformation af digitale læremidler fra andre lande er en af de måder, vi kan øge kvaliteten af og variationen i udbuddet af digitale læremidler i Danmark.

Denne viden skal ses i sammenhæng med den første anbefaling, da det kræver robuste netværk og udviklingsmiljøer med flere typer af brugere og en forskningsinformeret proces at omsætte det globale i lokale kulturer. Denne særlige kombination af det globale og det lokale, brugerinvolvering og forskningsinforme­ring, kan derfor samlet ses som “glokal” udvikling af digitale læremidler.

3. Udvikling af digitale læremidler med dokumenteret pædagogisk merværdi bør fremmes

Mere it i folkeskolen er ikke per definition ensbetydende med bedre læremidler i folkeskolen. Empirien giver ikke belæg for, at digitalisering i sig selv har en positiv pædagogisk effekt. Fx er der mange af de første generationer af digitale læremidler, der lukker eleverne ind i et afgrænset univers, som ikke giver mulighed for at udvikle informationskompetencer til at søge, vurdere, vælge, kombinere, anvende og evaluere viden, og det er ikke hensigtsmæssigt i et vidensamfund.

Til gengæld kan vi pege på et innovationspotentiale, fordi der er typer af digitale læremidler, der har en dokumenteret pædagogisk merværdi. Således bør digitale læremidler, der tydeligt differentierer, er multimodale, interaktive, webbaserede og åbner for elevernes videndeling og brugergenereret indhold fremmes. En sådan indsats kræver samtidig en udvikling af kvalitetsguider, som vi fx kender det fra BECTA (British Educational Communications and Technology Agency). Der er nemlig behov for et fælles sprog om digitale læremidler, hvis vi skal kvalitetssikre og kvalitetsudvikle digitale læremidler, der relaterer sig til og understøtter elevernes brug af frit tilgængelige webbaserede ressourcer.

4. Forskning i pædagogiske potentialer i helt nye digitale læremidler bør understøttes

Den teknologiske udvikling foregår i et tempo, der gør det påkrævet at afsætte offentlige midler til forskningsbaseret udvikling og afprøvning af prototyper på nye digitale læremidler. Det brogede bil­le­de, vi kan tegne på baggrund af vores empiri, er, at meget udvikling snarere foregår som eksperi­ment med og/eller appli­kation af teknologi end som egentlig innovation. Det betyder, at der er for mange og for spredte eksperimenter, der ikke bliver til innovation (dvs. omsat til ny pædago­gisk praksis). Derfor er der behov for at koncentrere indsatsen og maksimere videnspredningseffekten, så vi i videst muligt omfang undgår fejlinvesteringer.

Et eksempel på et oplagt indsatsområde er udvikling af additionelle læremidler, der kobler fysiske materialer og digitalt indhold (Augmented Reality), fordi det åbner for nye måder at kombinere det velafprøvede med det innovative.

Et andet væsentligt indsatsområde, der bør nævnes i den forbindelse, er forskning i og udvikling af digitale læremidler til mobile enheder, der er adækvate i forhold til den mobile enheds format.

5. Udvikling og afprøvning af undervisningsformer, som kan udnytte nye teknologiers pædagogiske potentiale, bør fremmes

Allerede den kvantitative undersøgelse fra 2009 viste, at der var en statistisk sammenhæng mellem valg af digitale læremidler og valg af undervisningsformer, der i særlig grad gør det muligt at udnytte den pædagogiske merværdi af digitale læremidler. Derfor bør der følges op med kvalitative forsk­nings- og udviklingsprojekter, der intervenerer i undervisningen med henblik på at kortlægge de komplekse årsagsvirkningssammenhænge mellem valg af undervisningsform og det pædago­giske potentiale i mobile medier, en åben adgang til viden på internettet og mulighederne i nye additio­nel­le læremidler som fx Augmented Reality.

6. Udvikling af nye evaluerings- og eksamensformer i skolen, som kan evaluere kvaliteten af elevernes internetbaserede vidensindsamling og vidensdeling, er en påtrængende opgave

Overfloden af frit tilgængelige internetbaserede ressourcer og netværk betyder, at information er alle vegne, og evnen til at skabe mening og vurdere troværdigheden af information er afgørende. De nye muligheder for adgang til viden udfordrer gængse undervisnings- og arbejdsformer i skolen, bl.a. fordi elever i stigende grad arbejder sammen og kombinerer viden fra internettet med viden fra skolens læremidler.

Kollaborative forfatterskaber, publiceringsmåder og videndelende fællesskaber breder sig, men skolen og uddannelsessystemet generelt har ikke udviklet nye evaluerings- og krediteringsværktøjer, som kan matche de nye måder at producere viden på.

7. En opdateret og driftsikker IT-infrastruktur skal udbredes til alle danske skoler

Alle danske skoleklasser skal have en it-infrastruktur, der muliggør en undervisning, som er mobil, gennemsigtig og netopkoblet. Der skal være driftsikre trådløse net i alle klasser. IT-udstyr skal være mobilt, og kombinationen af internet, intranet og IWB i klasserne kan etablere en gennemsigtighed i elevernes læreprocesser, som kan øge kvaliteten af lærernes undervisning, elevernes videndeling og forældrenes mulighed for at følge undervisningen.

Sideløbende med udviklingen af skolens it-infrastruktur skal skolens læremiddelkultur også udvikles med henblik på præcisering af it’s rolle i skolens visions- og handleplaner, strategier for kompetenceudvikling, trygge og driftssikre rammer for eksperimenter med nye læremidler og undervisningsformer samt hvordan it-infrastrukturen kobler og understøtter skolens daglige praksis.

8. Skole(bogs)biblioteket og IT-vejlederfunktionen skal redefineres

En af de brugergrupper, der har været fokus på i vores projekter, har været skolens vejledere og specialuddannede ressourcepersoner. På den baggrund kan vi udpege forskellige traditioner, der brydes.

På den ene side er der en tradition, der særligt knytter sig til skolebiblioteket, og som har fokus på bogen som det primære medie. På den anden side er der skolens IT-vejledere, der nogle steder er en integreret del af skolebiblioteket, men som ofte har vanskeligt ved at blive integreret, fordi de har fokus på it-baserede skærmmedier.

Udviklingen af nye digitale læremidler til skolens fag – både de gratis og de forlagsproducerede – er en stor udfordring for både skolebiblioteket og IT-vejlederfunktionen både i forhold til at udvikle et fagsprog om digitale læremidler og i forhold til at udvikle nye formidlingsformer til støtte, vejledning og skabelse af videndelingsfora omkring brugen af digitale læremidler. I stedet for at vurdere læremidler med udgangspunkt i medier (bog/it), bør der i stedet udvikles helt nye fysiske miljøer som ramme om skolens læremidler og udvikles nye vejledningsfunktioner, som vurderer læremidler med udgangspunkt i fag, og som efterfølgende kan vejlede andre fagkollegaer i valg og brug af læremidler. Vejlederfunktioner bør med andre ord tænkes som en strukturel kobling, der gør det muligt dels at fagliggøre brugen af nyere medier og teknologi i skolen, dels at medie­orientere (herunder ikke mindst digitalisere) fagene indefra.

9. Skolens fagdidaktiske kompetencer skal styrkes med udgangspunkt i skolens fagteam

Den integration af it i fagene, der bl.a. er skrevet ind som en ny dimension i Fælles Mål, forudsætter et opdateret fagsyn og en dertil hørende fagdidaktisk kompetence. Vi har iagttaget en strukturel problematik, der vedrører en kulturel modstand mod at tage hverdagsteknologi ind i fagene. Samtidig kan vi iagttage en parallel udvikling, hvor det ikke blot handler om at integrere hverdagsteknologi, men også og først og fremmest at opdatere skolens fag, fordi de nyere teknologier allerede er ved at transformere fagene indefra.

Teknologi kommer altså ikke blot udefra til fagene, men er allerede en del af fagene, hvis man ellers er på omdrejningshøjde med sit fag. Centrum for skolens udviklingsarbejde bør derfor være den fagdidaktiske udvikling, herunder udvikling af lærerens læremiddelkompetencer og læremiddelfaglighed, dvs. lærerens didaktiske kompetence til indsigtsfuldt at analysere, vurdere, bruge og evaluere læremidler samt se læremidlers potentiale for faglig, didaktisk og organisatorisk udvikling.

Samtidig skal den fagdidaktiske kompetence, som en række faglærere allerede i dag besidder – i forhold til integration af it i fagene – strukturelt komme hele skolen til gode. En vigtig ledelsesopgave er derfor videnledelse i forhold til at forankre en fagdidaktisk kompetence hos alle skolens lærere.

10. Skolens kultur skal på omdrejningshøjde med mulighederne i videnssamfundet

Udvikling og dokumentation af erfaringer med demonstrationsskoler i betydningen profilskoler bør styrkes. Der bør igangsættes udviklingsprojekter med skoler, som f.eks. profilerer sig på mobil læring, Augmented Reality, åbne og gratis ressourcer som f.eks. open Office eller en konsekvent brug af digitale læremidler som f.eks. iBøger mv.

Det er her vigtigt, at profilskolernes erfaringer dokumenteres og formidles til andre danske skoler, og relevante videninstitutioner bør derfor inddrages i dette arbejde. Der findes to modeller for dette:

• evaluerings- og følgeforskning
• en bruger- og forskningsbaseret udviklingsmodel, hvor elever, lærere, skolens ledelse, læremiddelproducenter og tilknyttede forskningsinstitutioner medvirker i en co-designproces, hvor deltagerne i fællesskab udvikler, afprøver, evaluerer, reviderer og formidler viden om omlægningen af en hel skoles undervisningskultur.

Læremiddel.dk anbefaler den sidste model, idet en egentlig integration af IT i folkeskolen kun kan realiseres, hvis skolens daglige brugere inddrages i processen.