Telefon: 63 18 40 24
Email: tida@ucl.dk
9.00-14.45
Virtuelt – du deltager fra din egen pc og får tilsendt et link inden konferencedatoen
Ny læreruddannelse, nye læremidler, ny lærer
Temaet for årets Læremiddel.dk-konference er Ny læreruddannelse, nye læremidler, ny lærer.
Ny læreruddannelse, nye læremidler, ny lærer
Den 28. oktober 2021 kl. 9.00-14.45
På dette års konference tager vi pulsen på reformen af læreruddannelsen og stiller spørgsmålene: Hvilke læremidler har vi brug for i den ny læreruddannelse for at løse nogle af de problemstillinger, der kendetegner uddannelsen af lærere? Hvordan får vi samspillet mellem teori og praksis til at fungere? Hvad skal den nyuddannede lærer kunne? Og hvad er vores visioner for morgendagens fagprofessionelle lærer?
Online-deltagelse
Ved hvert oplæg bliver der samlet op på spørgsmål og kommentarer fra deltagerne, som oplægsholderen får mulighed for at forholde sig til.
Vi har sat prisen kraftigt ned til 300,-. Vi kan nemlig ikke servere frokost og andre gode sager for dig. Så du må selv sørge for lækkerier til konferencen.
Alle studerende samt undervisere fra Læremiddel.dks fire partnerinstitutioner, Professionshøjskolen UCN, Professionshøjskolen Absalon, UC SYD og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, er inviteret gratis med til konferencen.
Vi glæder os til at se dig til en spændende dag.
Program for dagen
9.00-9.30: Tjek ind via tilsendt Zoom-link
9.30-9.40: Velkomst ved Stig Toke Gissel, Leder af læremiddel.dk
9.40-10.20: Læremidler og lærerprofession
Ved Dorthe Carlsen, ph.d., UC Syd, og Stig Toke Gissel, docent, leder af Læremiddel.dk
Hvordan støtter læremidler læreres professionelle udvikling og dømmekraft? Læremidler kan fungere som praksiskobling i læreruddannelsen, og kan støtte læreren i planlægning og gennemførelse af undervisningen. Men hvad tilbyder læremidlerne aktuelt læreren og den lærerstuderende i forhold til en fagdidaktisk dialog og opkvalificering? Hvordan anvender lærere læremidler og transformerer læremidlernes forslag til undervisning? Hvad skal lærerstuderende lære for at anvende læremidler kompetent og reflekteret?
10.20-11.00: Kvalitet i læreruddannelse: Hvad siger forskningen? Sammenhæng, praksiskobling og udfordringer i læreruddannelsen i et internationalt perspektiv.
Ved Kirsti Klette, professor, Universitetet i Oslo
Beskrivelse kommer snarest!
11.00-11.15: Pause
11.15-11.55: Hvordan ser det gode læremiddel til læreruddannelsen ud?
Ved Henrik Juul, redaktør, Hans Reitzel og Gyldendal
Læremidler produceres på baggrund af skiftende politiske, faglige og praktiske behov. I oplægget vil Henrik Juul se nærmere på, hvordan man fanger og indfrier disse behov. Oplægget vil indeholde didaktiske greb til dette og eksempler på, hvordan disse greb er anvendt til at producere læremidler til den eksisterende læreruddannelse.
11.55-12.45: Frokostpause
12.45-13.25: Vidensformer og deres betydning for professionsuddannelsen til en demokratisk skole
Ved Hans Dorf, lektor emeritus, Aarhus Universitet
Svaret på, hvordan en professionsuddannelse som lærer bør organiseres, afhænger på den ene side af den dannelsesopgave, som skolen skal udføre. På den anden side afhænger den nødvendige lærerkompetence af, hvordan forskellige former for vidensdannelse indgår i uddannelsen og bringes i samspil med hinanden.
Oplægget handler om, hvorfor en flersidig, undersøgende vidensdannelse er afgørende for udviklingen af en professionskompetence, der kan løfte skolens demokratiske opgave.
13.25-13.45: Pause
13.45-14.25: Paneldebat: Ny læreruddannelse, et nyt professionsperspektiv
Panelet består af:
- Camilla Wang, Rektor, Professionshøjskolen Absalon, næstformand i Rektorkollegiet
- Caroline Holdflod Nørgaard, tiltrædende forperson, Lærerstuderendes Landskreds
- Peter Pannula Toft, børn og skolechef, KL
- Niels Lynnerup, lærer, medlem af undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforenings Hovedstyrelse
14.45: Tak for denne gang!
Tilmelding til konferencen
Tid: Den 28. oktober 2021, kl. 9-14.45.
Sted: Virtuelt – du deltager fra din egen pc og får tilsendt et link inden konferencedatoen.
Standardpris: 300 kr. + moms, gratis for alle studerende og undervisere fra Læremiddel.dks fire partnerinstitutioner: Professionshøjskolen UCN, Professionshøjskolen Absalon, UC SYD og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.