Thomas Kjærgaard
Mit primære arbejdsområde er udvikling af didaktiske måder at udnytte digitale teknologier til at skabe gode betingelser for læring i skolen og på uddannelser generelt. Jeg forsker i anvendelse af digitale teknologier i spændingsfeltet mellem undervisning og læring. Derudover underviser jeg lærerstuderende i engelsk (UCN) og teknologiforståelse og universitetsstuderende i it og organisatorisk læring (AAU).
Jeg arbejder med udvikling og implementering af teknologiforståelsesfagligheden i skolen og med udvikling af materialer til arbejdet med digitalt medborgerskab. Dels i Børne- og Undervisningsministeriets TEKforsøg og i Europarådets projekt ’Digital Citizenship Education’.
Jeg har arbejdet meget med skoleudvikling særligt med fokus på udvikling af skolens, lærernes og elevernes digitale kompetencer.
Inden for læremiddeludvikling er jeg særligt interesseret i brug af digitale teknologer som funktionelle læremidler, herunder eksempelvis 3D, 360 graders optagelser, Google Expedition/VR tour-creator
De seneste år har jeg være meget optaget af udviklingen af kunstig intelligens og de implikationer denne udvikling måtte have på skole og uddannelse. Populært sagt har industrialiseringen overtaget et betragteligt omfang af ’håndens arbejde’ og nu er kunstige intelligenser ved at overtage dele af ’hjernernes arbejde’. Denne forskydning påvirker allerede læremiddeludviklingen i en retning, hvor de mest avancerede læremidler træffer rudimentære pædagogiske valg for den lærende på baggrund af data og machine learning.