Ph.d.-projekt om digitale fagportaler i brug i danskfagets litteraturundervisning

I januar måned 2024 havde Læremiddel.dk besøg af Maiken Sissel Norup, ph.d.-studerende hos VIA Læreruddannelse og Aarhus Universitet (DPU). Besøget var et led i det obligatoriske miljøskifte under ph.d.-uddannelsen. Stig Toke Gissel, docent og leder af Læremiddel.dk, fortæller således om besøget:

Herunder kan du læse et interview med Maiken, som giver et indblik i hendes ph.d.-projekt, hvor hun konkret undersøger, hvordan begreberne litteraturanalyse og -fortolkning kan karakteriseres på digitale fagportaler i forbindelse med danskfagets litteraturundervisning.

Interview med Maiken Sissel Norup

Kan du fortælle lidt om, hvad du forsker i?

Jeg forsker i digitale fagportaler i brug i danskfagets litteraturundervisning og undersøger konkret, hvordan begreberne litteraturanalyse og -fortolkning kan karakteriseres. Dette indbefatter de skriftlige forslag til aktiviteter fra en læremiddelforfatters hånd sammenlignet med, hvordan læreren vælger at omsætte disse forslag i sin egen undervisning. Den kvantitative undersøgelse fra forskningsprojektet Læremidlernes danskfag (2017) viste, at de digitale fagportaler er meget brugte i udskolingen. Dog ved vi ganske lidt om, hvordan digitale fagportaler er i brug. Og her kommer mit ph.d.-projekt ind i billedet. Det er langt fra sikkert, at lærerne bruger aktiviteterne i de forlagsproducerede læremidler præcis som de er. Læreren kan f.eks. redidaktisere arbejdsspørgsmål, så de bliver mere hensigtsmæssige i forhold til den konkrete klasse eller tilføje sine egne opgaver, når det vurderes nødvendigt. For at kortlægge læremiddelbrugen har jeg valgt at undersøge tre former for empiri: 1) de tre didaktiske læremidler fra henholdsvis Gyldendal og Alinea, som lærerne valgte at arbejde med i deres litteraturundervisning 2) lærernes skriftlige planlægning af undervisningen og 3) videoobservationer af den gennemførte undervisning i klasserne. Med disse tre nedslag kan jeg sammenligne på tværs i læremiddelprocessens trin, dvs. fra læreren vælger et forlagsproduceret læremiddel til og med at læreren har gennemført undervisningen med det.

Hvad er outputtet af dit ph.d.-projekt?

De foreløbige resultater peger blandt andet på, at lærerne og eleverne taler mest ud fra lærernes egne originale designs under klassesamtaler. Forskningsmæssigt ved vi, at erfarne lærere forholder sig mere frit til forlagsproducerede læremidler end uerfarne lærere. Men selvom der kun deltog erfarne lærere i projektet, fandt jeg resultatet påfaldende, fordi lærerne selv havde valgt et læremiddel fra den digitale fagportal som ramme for deres undervisning. Man kunne derfor tro, at lærerne ville centrere litteratursamtalerne om disse aktiviteter i højere grad end det var tilfældet. I forlængelse af dette resultat undersøgte jeg, hvorvidt klassesamtalerne om analyse og fortolkningsaktiviteterne primært stammede fra de forlagsproducerede læremidler, lærerens rediaktisering af det forlagsproducerede læremiddel eller lærernes egne originale designs. Det viste sig, at lærerne primært var tilbøjelige til at inddrage de analytiske aktiviteter fra de forlagsproducerede læremidler under klassesamtaler og i nogen grad redidaktiserede udgaver. Lærerne prioriterede dermed ikke at tale om deres egne originale designs af analytiske aktiviteter. Da jeg vendte blikket mod de fortolkningsmæssige aktiviteter, var fordelingen mere ligelig. Klasserne talte således om fortolkning af teksterne med afsæt i både det forlagsproducerede læremiddel, lærerens redidaktisering og lærerens originale designs.

Hvorfor er Læremiddel.dk relevant for dit projekt som miljøskifte?

I januar måned var jeg gæst hos Læremiddel.dk, hvor jeg arbejdede på en artikel om en af projektets delundersøgelser i samarbejde med docent og leder af Læremiddel.dk Stig Toke Gissel og vores norske medforfatter lektor Agnete Bueie fra Universitetet i Sørøst-Norge (USN). Vi har undersøgt, hvad der karakteriserer lærernes brug af analytiske og fortolkende aktiviteter fra forlagsproducerede didaktiske læremidler i tre 8. klasser under deres litteratursamtaler. Vi har desuden planlagt at udgive den kodemanual, som jeg har udviklet i forbindelse med undersøgelsen af empirien i forhåbningen om, at andre kan få glæde af redskabet. Derudover uploader vi en forkortet udgave af den del af kodemanualen, som er et redskab specifikt til undersøgelse af litteraturdidaktiske læremidler. Alt sammen på Læremiddel.dk.  Vi håber, at materialerne kan understøtte bachelor- og kandidatstuderendes samt læreres arbejde med læremiddelanalyse og vurdering af didaktiske læremidler til litteraturundervisning.

Hvad drømmer du om, at dit ph.d.-projekt (og dit fremtidige virke) gør af forskel i fremtiden?

Jeg forestiller mig, at mit ph.d.-projekt kan bidrage på tre parametre. Det første parameter er det metodiske. Jeg håber på, at andre læremiddelinteresserede finder mine redskaber nyttige til undersøgelse af læremidler og læremiddelbrug. Der bliver både udviklet redskaber til forskning, uddannelse og praksis, så mange aktører vil få mulighed for at anvende en ny fagdidaktisk tilgang til læremiddelfeltet. Det andet parameter er resultaterne. Min forhåbning er, at jeg kan bidrage til, at vi får en forskningsbaseret forståelse af, hvordan digitale fagportaler bruges i undervisningen. Der er mange praksisfortællinger om de digitale fagportaler, og jeg vil gerne komme med en fortælling fra forskningen og danskfaget. Det tredje parameter er forslag til fremtidig forskning. De foreløbige resultater peger på, at det er relevant at undersøge læreres skriftlige planlægning af deres undervisning, hvis vi vil vide noget om læremiddelbrug uden rent faktisk at stå i praksis og kigge på brugen. Mine undersøgelser peger nemlig på, at de tre lærere i højere grad gennemfører deres planlægning, med hvad der dertil hører af rediaktiseringer og egne designs, end slavisk at følge de forlagsproducerede læremidler.

Læremiddel.dk siger tak for besøget til Maiken og glæder os over at kunne følge med på sidelinjen i processen.