abc.dk
Projektets formål var at evaluere det digitale læremiddel abc.dk udgivet af forlaget Gyldendal i 2008. Evalueringen udførtes som en effektevaluering med henblik på at undersøge, hvordan materialet virkede.
Projektdeltagere
Martin Reng og Lene Illum Hansen, UCL.
Projektbeskrivelse
I undersøgelsen blev to folkeskoler inddraget, hvor der blev fokuseret på læremidlets effekt inden for normalundervisningen (0.-2. klasse). Her blev undervisningen observeret i forskellige klasser sammen med lærernes brug af materialet. I observationerne blev der især blive lagt vægt rammefaktorer, undervisningsdifferentiering, motivation, interaktionsformer samt it-læringskonteksten. I den forbindelse blev der udviklet specifikke observationskriterier.
I forlængelse af observationerne blev de forskellige lærere interviewet med henblik på at udpege styrker ved materialet samt anbefalinger til forbedringer. Der blev udarbejdet interviewguide med fokusspørgsmål i forhold til materialets påvirkning af læreren og undervisningen samt dets brugervenlighed.
Som baggrund for observationer og interview udarbejdedes på et teoretisk niveau en didaktisk analyse af abc.dk. Her blev materialets læsesyn, niveauopdeling, sammenhæng mellem læsning og skrivning samt opgavetyper analyseret.
Projektet blev afsluttet august 2008 med en skriftlig rapport med en efterfølgende mundtlig afrapportering i august 2008.