Telefon: 72 48 13 48
Email: bbu@pha.dk
Læremidlernes dansk- og matematikfag
I trædestensprojektet Læremidlernes dansk- og matematikfag ønsker vi at give en status på, hvilke læremidler, der anvendes i de to største fag i grundskolen.
Gennem en spørgeskemaundersøgelse undersøger vi lærernes valg af og brug af læremidler. Vi ønsker denne status suppleret med viden om, hvordan lærerne anvender læremidler, hvor meget de anvender dem, hvad de synes om de læremidler, de har til rådighed, samt hvordan de vælger dem.
Baggrunden for undersøgelsen er en tidligere undersøgelse af anvendelsen af læremidler i danskfaget (Bremholm et al., 2017). Udviklingen af ikke mindst digitale læremidler har været stor de seneste år, så en afdækning af det nuværende billede er central for læremiddel.dk. Det er også vigtigt, at der kommer en tilsvarende undersøgelse af matematikfagets brug af læremidler.
I den nye undersøgelse inddrages desuden funktionelle og semantiske læremidler såvel som lavt didaktiserede læremidler, fordi undersøgelser viser, at også disse fylder en del i skolen (Gissel et al., 2021).
Spørgeskemaet vil omfatte spørgsmål, der dels er fælles for de to fag, dels vil være forskellige og omfatte både fakta og holdningsspørgsmål. Det er forventningen, at spørgeskemaerne sendes ud i foråret 2026.
Forventes afsluttet ultimo 2026.








