Analyse af cases

I denne artikel får du en introduktion til, hvordan du kan analysere en case og udpege, hvilke problemstillinger en case kan indeholde, og hvordan du kan anvende teorier til at belyse casens problemstillinger og på baggrund af disse skabe nye handlemuligheder.

Af Margrethe Hjerrild, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Korrekt citering af denne artikel efter APA-systemet (American Psychological Association System, 7th Edition):
Hjerrild, M. (2022). Analyse af cases. www.laeremiddel.dk/viden-og-vaerktoejer/datakodning-analyse-og-fortolkning-af-empiriske-data/analysetilgange-til-forskellige-empirityper/analyse-af-cases/

Hvad er en case?

En case er en konkret beskrivelse af en virkelig situation eller hændelse, der rummer en eller flere problemstillinger eller konflikter. En case har typisk en åben slutning, der spørger efter handlemuligheder. Dine analyser og refleksioner over problemstillinger i en case kan gøre dig klogere på, hvordan du kan handle i praksis, og hvilke udfordringer du kan møde (Schleicher & Schleicher, 2018, s. 16-17).

Analytiske overvejelser

Forudsætningen for, at du får lavet en god analyse, er, at du anvender teorier, der kan hjælpe dig med at belyse det, der udspiller sig i casen. Det er en god ide at starte med at lave en redegørelse af casen. Det gør du ved at forklare, hvad det er, der er på spil i casen, og udpege de problemstillinger, som du får øje på. Du kan lave caseanalyser med både en deduktiv og induktiv tilgang. Når du f.eks. til en eksamen bliver bedt om at besvare en case, hvor du selv udvælger teorier til at analysere, anvender du en induktiv tilgang. Her udvælger du med udgangspunkt i casens problemstillinger de teorier, der kan sige noget om problemstillingerne i casen. Hvis du derimod formulerer en case med det formål at anvende den til at illustrere, hvordan du kan anvende bestemte teorier i praksis og skabe handlemuligheder, anvender du en deduktiv tilgang (Sunesen, 2020).

Analytiske tilgange

Inden du starter din analyse af casen, skal du først identificere de faglige problemstillinger, der er på spil i casen. En faglig problemstilling kan f.eks. være mistrivsel, manglende livskvalitet og selvbestemmelse. På baggrund af de identificerede problemstillinger udvælger du relevant viden f.eks. fra forskningsrapporter, lovgivning og teori, som du kan anvende i din analyse.

Det er en god idé at veksle mellem pointer eller direkte citater fra casen og dine egne teoretiske beskrivelser, som du bruger til at understøtte din undersøgelse af problemstillingerne. Du skal først splitte din case op i mindre dele for efterfølgende at forholde dem til hinanden og skabe sammenhæng mellem dem i form af nogle mindre analytiske pointer.

Læs mere om mini-modellen her

Det er vigtig, at din analyse fremstår reflekterende på et teoretisk grundlag, og at du ikke postulerer, men at du forholder dig til, at der er mange perspektiver og mange sandheder i, alt efter hvilke teoretiske “briller” du anvender (Aagerup, 2015). I en analyse af en case, kan vi have en tendens til at komme med mange vurderinger (f.eks. “hun er psykisk syg” eller “institutionen mangler ledelse”), men pas på, at de subjektive vurderinger ikke bliver det dominerende i din analyse. Du skal være opmærksom på at benytte dig af faglig og saglig argumentation og undgå at komme med dine subjektive antagelser.

Du kan med fordel være opmærksom på at skabe en rød tråd i din analyse, hvor du hele tiden er opmærksom på at bygge videre på tidligere pointer, sådan at din analyse kommer til at fremstå sammenhængende og systematisk. Du kan skabe denne sammenhæng ved at være opmærksom på at lave en god metakommunikation til din læser, hvor du beskriver, hvorfor og hvordan dine analytiske pointer hænger sammen fra den ene pointe til en anden (Dahlbæk, 2020). I eksemplet kan du se, at de f.eks. har taget udgangspunkt i begrebet livskvalitet, hvor teorier om livskvalitet bliver præsenteret og efterfølgende anvendt til at analysere citater og beskrivelser fra casen.

Afrund din analyse med en sammenfatning af analysens pointer, som du efterfølgende kan bruge til at opstille relevante handlemuligheder med. Det er centralt, at dine handlemuligheder er baseret på dine analyser. Du kan i eksemplet se, hvordan der er samlet op på analysen samt opstillet en række handlemuligheder. Det er vigtigt, at handlemulighederne også indeholder teorier, og at du anvender teorien til at argumentere for dine valg, og at du på baggrund af teorien fremstiller reflekterede pointer.

Du kan benytte dig af følgende analysespørgsmål til at analysere din case:

  • Hvilke problemstillinger er på spil i casen?
  • Hvilke teorier, forskning, begreber mm. kan du anvende til at belyse casens problemstillinger?
  • Hvilke handlemuligheder peger teorierne på, at du kan sætte i værk?
  • Hvilken faglig argumentation kan støtte dine handlemuligheder?       (Thualagant, 2016)

Litteratur

Dahlbæk, A. (2020). Kort & godt om opgaveskrivning. Dansk Psykologisk Forlag.

Dyrby, L & Bang, A. (2020) Autonomistøttende pædagogik og selvbestemmelse for voksne borgere på bo- og støttetilbud. [Upubliceret bachelorprojekt]. UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole.

Schleicher, A. & Schleicher, S. (2018). Den store casebog. Om børn, unge og voksne i skoler og institutioner. Hans Reitzels Forlag.

Sunesen, M. S. K. (2020) Sådan laver du undersøgelser. Hans Reitzels Forlag.

Thualagant, N. (2016). Kontekstualiserede casestudier. I: C. J. Kristensen & M. A. Hussain (Red.) Metoder i samfundsvidenskaberne. (s. 317 – 329). Samfundslitteratur.

Aagerup, L. (2015). Pædagogens undersøgelsesmetoder. Hans Reitzel Forlag.

Tilmeld nyhedsbrev
×
Læremiddel-interesseret?

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få nyheder, ny viden og ny forskning direkte i din indbakke.